Danish Dutch English German Italian Japanese Norwegian Spanish Swedish

 

Syg uden at vide det...

101110_herik_leth_lennart

Lennart Ellegaard fra Medieskolen i Viborg tog i oktober dette billede i forbindelse med en opgave. Vi er på Mariager Fjord

Sundhed - det naturlige valg! 

Har lagt stilen om. Det er slut med søde sager, pølser og andre fede sager. Ikke noget med basser, lakridspiber og konfekt...

I midten af juni blev jeg i forbindelse med et hovedbestyrelsesmøde i Metal tilbudt en helbredsundersøgelse. Havde ellers aldrig været ved lægen og anede derfor intet om mit kolesteroltal, blodtryk og konditionstal. 

Vi sad nogle stykker omkring det gode frokostbord. Mødet var færdigt og jeg kunne nyde et par øl til Metalskolens gode mad, der altid frister til endnu en bid!

- Vi kom ind på tilbuddet om et tjek af helbredet, som i anledning af "mændenes sundhedsuge" var et stående tilbud. Ingen af omkring bordet syntes i første omgang der var grund til at blive tjekket.... Tænkte dog lidt over sagen, og gik efter frokosten ned til to flinke sygeplejerske, som med det samme gik i gang med undersøgelsen. 

Sukker i blodet!

Det ellers gode humør og den lette stemning, blev på trods af sommervarmen kølet lidt ned, da jeg fik at vide at mit blodsukker lå alt for højt. Positivt var det, at blodtryk og kolesterol ikke var alarmerende. Konditionen var heller ikke katastrofal!

- Har du lige spist, lød det fra sygeplejesken. Ja, der er gledet en masse lækre sager ned, kunne jeg bekræfte.

- Kan du ikke gå en tur og komme tilbage om en times tid. Dit blodsukker ligger alt for højt og vi gerne måle dig endnu en gang...

Ingen symptomer

Hva' fanden er du syg, tænkte jeg mens jeg gik op og googlede "blodsukker". Har, eller havde eller ikke haft en unaturlig tørst, hyppige vandladninger eller andre af de beskrevne symptomer på sukkersyge. 

Kom tilbage lidt anspændt og fik igen taget en dråbe blod.

- Prøv med blod fra højre hånd sagde jeg, for at virke lidt ovenpå, lidt cool... Igen viste målingen et alt for højt blodsukker, denne gang på 13,5 mmol/L.

På diæt!

Jeg lovede sygeplejerskerne at bestille til hos lægen. Noget kunne tyde på du har erhvervet dig en diabetis 2, eller "gammelmandssukkersyge", lød det. 

Startede efterfølgende aftenens middag ved salatbordet. Beslutningen var taget; og den stod på diæt og et entydigt farvel til fedt og sukker. 

Efter middagen satte jeg mig igen bag skærmen for at læse mere om sukkersyge, diæt og min nye livstil. Fik også bestilt tid hos lægen der kunne beskræfte diabetis 2 diagnosen.

101110_herik_leth_stevns

Ved at undgå fedt og sukker har jeg i løbet af 6 måneders tabt 14 kilo. Diæten har ligeledes reduceret det gennemsnitlige blodsukker med omkring 35 %

Fisketur og dagligdag

Flere har spurgt til min diæt eller rettere omlægningen. 

En øl eller et glas rødvin nyder jeg fortsat i begrænsede mængder. Eller ser dagligdagen og fiskedagen sådan ud:

  • Morgen: Müsli med 0,5% A38 og kaffe
  • Formiddag: Et æbel og kaffe
  • Frokost: Mørkt groft rugbrød, evt med sild
  • Eftermiddag: Et æbel og kaffe
  • Aften: Magert kød, ris eller kartofler og masser af grønt!

Er jeg på fisketur medbringer jeg gerne kaffe, vand, noget rugbrød, nogle nødder og kopnudler.

1010_henrik_svommefod_lennart

Er glad for at jeg fandt min svømmefod og at jeg fik helbredet undersøgt og rettet ind på livsstilen inden der dukkede symptomer op! 

{jcomments on}