Danish Dutch English German Italian Japanese Norwegian Spanish Swedish

Sniper motor

Svømmefødder og redningsvest er obligatorisk, men andet udstyr kan stå på ønskesedlen...

Så er pontonbåden købt. Oplevelserne og fiskene venter derude - forventningerne er i top!

Men for at få mest muligt udbytte af dit nye fartøj, er der udstyr, som skal være i orden!

Sikkerheden har første prioritet, men når du sidder behageligt i den flydende lænestol, er der brug for forskelligt grej...

Redningsvest

Et godt råd: tag aldrig på vandet uden redningsvest!

Ligesom ved andre former for sejlads og færdsel på vandet skal man ved fiskeri fra pontonbåden iagttage en række sikkerhedsforanstaltninger.

Vigtigst er det, at der benyttes en godkendt redningsvest.

Mest bekvemt og hensigtsmæssigt er at benytte en af de smarte, der enten automatisk eller ved træk i en udløser, puster sig selv op. De oppustelige er lette, fylder ikke meget og generer dig ikke, når du kaster!

Om du vælger den manuelle eller den selvoppustelige er en smagssag. Men bemærk dog, at ulempen ved den automatiske er, at den fx i heftig regn risikerer at blive udløst. Fordelen er, at den puster sig selv op, såfremt du har mistet bevistheden, når du ryger i vandet.

Kompas eller GPS

Du skal ikke være ude ret mange gange, før du oplever hvor hurtigt sigtbarheden kan blive nedsat af havgus eller tåge. Du vil også hurtigt erfare at vores “indbyggede retningssans” ikke er stabil!

Og har du først en gang oplevet at miste orienteringen og al fornemmelse for, hvad retning du skal sejle for at komme til land, vil du  erfare at kompasset, eller en håndholdt GPS’er  ikke er luksus!

Selv om der også er kompas og navigation i min Iphone, som under fisketurene opbevares i en specieldesignet vandtæt taske, har jeg bibeholdt det lille stabile kompas, som flere gange har hjulpet mig med at finde den rigtige retning.

Fløjte

Fiskes du i områder, hvor der også kan være anden sejlende trafik, er det fornuftigt at medbringe en advarselslygte og en kraftig fløjte.

Svømmefødder

Uden svømmefødder er det meget vanskeligt at komme til at fiske effektivt.

Selvfølgelig kan du holde båden med et anker og på den måde holde dig i en god fiskeposition.

Men langt bedre er det at benytte et par svømmefødder, der giver den fordel, at du under fiskeriet kan korrigere retningen og holde båden i den bedste position.

I løbet af få timer og lidt øvelse, vil du opleve hvor let pontonbåden er at manøvrere.

Med svømmefødder kan du udnytte strøm og vind til at komme i den bedste fiskeposition, uden at skræmme fisken!

Ja, ofte har jeg fisket flere kilometer uden at bruge årerne overhovedet...

Der findes mange typer svømmefødder både billige og dyre! Men spar ikke på "fødderne" - køb de bedste, fx amerikanske ForcaFins, der foruden at lænse kontoen for 1200 - 1500 kroner giver dig optimal fremdrift ved minimal brug af fysik!

Flere af mine venner har købt en type svømmefødder, som kan benyttes sammen med eller uden på de normale vadestøvler. Jeg har prøvet denne løsning, men jeg foretrækker helt klart den “rene vare”, d.v.s. svømmefødder uden på sokwaders og et par bløde vadesko (kajaksko). Fordelen er mindre vægt, større bevæglighed og et bedre blodomløb og dermed varmere fødder!

Ulempen ved at benytte sokwaders og kajaksko er, at du ikke lige hopper ud af båden for at vadefiske på en stenet kyst.


Pumpe og Tryk

Pontonerne kan hurtigt fyldes med en dobbeltvirkende specialpumpe, eller bekvemt og mere kvikt, med en elektrisk kompressor som forsynes med strøm fra bilens cigar stik eller fra bilens akkumulator.

De fleste pontonbåde skal pumpes op til et tryk på 3 PSI eller 0,21 kg/cm2.

Vær opmærksom på, at luften fylder betydeligt mere i varmt vejr på land, end under brugen, når den afkøles i det kølige vand.

Modsat kan der opstå overtryk, hvis en korrekt oppumpet pontonbåd er trukket på land og står direkte i solen. Vær også opmærksom på overtryk og eksplosionsfare, hvis du opbevarer den oppustede pontonbåd i en varm bil.

For en sikkerheds skyld medbringer jeg altid en lille pumpe på mine ture. Jeg kan således hjælpe kammerater der taber luft (kun en enkelt gang er jeg selv punkteret), ligesom jeg kan efterfylde, hvis der skulle blive behov for dette.

Amerikanske K-Pump, som fås i flere størrelser,  er efter min opfattelse bedste valg, når det gælder en god håndpumpe.

Fra samme firma kan også rekvireres en smart lille trykmåler, og jeg er sikker på, du vil blive overrasket over, hvor hårde pontonerne er, når det korrekte tryk er nået!

I øvrigt forøger det sliddet på pontonerne hvis trykket er for lavt, og pontonerne derfor gnider frem og tilbage på stellet!

Så hold det rigtige tryk!

Styr på løslinen

Du skal ikke have fisket mange minutter, før du vil erfare, at løslinen fanges af dine svømmefødder eller sætter sig fast i blæretang og anden vegetation.

Jeg har i mange år benyttet en modificeret flexistripper fra Bjarne Fries til at holde styr på løslinen, når jeg fisker fra pontonbåd. Flexistripper løsningen har jeg fastmonteret på stellet - så er der en ting mindre at huske på!

I dag benytter jeg en køkkenskabsgummimåtte, hvor der er monteret tilstrækkeligt med Flexi-stripper pigge.

Flexi-stripper måtten er så stor, at den dækker håndtaget på fangstnettet og låsen til stroppen omkring højre ponton (jeg er venstre-håndet kaster). Nu er der ingen steder linen kan sætte sig fast!

Inden du eventuelt borer din lineholder fast på stellet, kan jeg anbefale, at du over et par gange tester placeringen under praktisk fiskeri. Monter lineholderen med dobbeltvirkende tape under testen!

Et par af mine venner benytter en linekurv og finder denne løsning tilfredsstillende. Også her er der tale om smag og behag, så vælg den løsning der passer dig bedst!

Fangstnet

Både når det gælder store og eksempelvis små iltre ørreder som skal genudsættes, er det oftest en fordel at benytte et fangstnet.

Jeg benytter i dag det lækre Fisknät, der er lavet i træ og forsynet med et knudeløst gumminet, som først og fremmest er skånsomt mod fisken, men som også er “modstandsdygtigt” over for at blive fanget i krogen.
net
Nettet giver tryghed når den store skal landes og er med til at afkorte fighten når det er en fisk der skal genudsættes der har taget fluen! 


 

Taske

På en normal fisketur medbringes der en reservespole med en synkeline, æsker med fluer, forfang, madpakke, kaffe, et par øl m.v.

På venstre side (min kastearms-side) har jeg monteret en lang vandtæt speciel pontonbåds designet taske, som er monteret med et termometer,  kompas  en krogløsertang og en lille kikkert.

Tasken kan desuden rumme min lette vandtætte fiskejakke.

Nogle pontonbåde har en platform til bagage bag sædet, mens andre bl.a. min River Otter har monteret et fintmasket net. Fordelen ved nettet, hvis bund ligger på eller lige under vandlinien, er, at en evt. fangst og drikkevarer kan opbevares og holdes afkølet her. Skal jeg have ekstra bagage som sovepose og køkkengrej med på turen, pakkes dette i min vandtætte taske, som passer perfekt til bagagenettet.

I Outlaw'en er "bagrummet” en integreret del af det luftfyldte sæde. Båden kan laste rigtigt meget, hvis det er pakket i en softbag, som eksempelvis tasken fra Patagonia. (Altså ingen skarpe kanter!)
lineholder_fod
Forskellige løsninger til at få styr på løslinen! 

Stangholder

Når du holder pause på stranden, passerer et stryg eller skal flytte mellem pladserne er det godt og trygt med en stangholder.

Stangholderen kommer også til sin ret, når jeg har to stænger med på turen.

For hurtigt at rykke til en flok multer, har jeg i sæsonen en stang rigget til med flydeline og multeflue, mens jeg typisk fisker efter ørred med en I-line. Også når der er makreller i farvandet, har jeg ofte to stænger rigget til. Her har jeg udover stangen med I-linen til havørred, også en stang monteret med en hurtig synkende sink-tip line og en godt belastet Cloucers Deep Minnov.

Anker

Når jeg en sjælden gang benytter anker, kan et 5 kg minianker klare opgaven.

Det er vigtigt at ankeret centrerer - altså at det er monteret så trækket er midt i pontonbåden. Dette for at undgå, at båden ligger uroligt og driver fra side til side.

Husk også at jo kortere anker snor, jo mindre "fra side til side drift".  Specielt i strømvand kan det være lidt af en kunst at få både til at ligge stabilt opankeret.

Som nævnt er det yderst sjældent jeg benytter anker under mit hjemlige fiskeri. Faktisk får ankeret for det meste lov til at blive i bilen!

Men modsat vore hjemlige forhold, kan der være god brug for ankeret når pontonbåden skal “parkeres” nedstrøms en ringende stalling eller ørred i roligt strømvand. Her gælder det om, at ankeret har så kort en line som mulig og at årerne placeres ”hængende” nedstrøms så de modvirker at pontonbåden ”kører fra side til side”, det kan skabe trykbølger og skræmme den sky fisk!

Årerne

De fleste pontonbåde leveres med årer, der er tilpasset white-water situationer. Men bruger du udelukkende din båd i vores hjemlige rolige farvande, vil du i mange tilfælde kunne opnå en bedre ro-komfort ved at skære 5 – 10 cm. af længden af hver åre.

Årerne placeres i åregaflerne/holderne således, at der er ca. 5 cm. mellemrum mellem håndtagene, når de holdes i forlængelse af hinanden. Når du kommer i god form, kan du med fordel “geare” årerne ved at øge afstanden til fx. 20 cm.

I øvrigt vil du nok erfare, at dine årer efter nogen tids brug under fiskeriet fyldes med vand, som efterfølgende giver bilen våde sæder eller et vådt bagagerum. Løsningen er her et par 5 mm. huller og en injektion med ekspanderende skum, som du kan købe i byggemarkeder.

Er din båd udstyret med billige “Harald Nyborg” åre og bliver du for alvor bidt at fiskeriet fra pontonbåd, er der ingen vej uden om et par solide fiber årer.
udstyr_kompas_vand
Med åren placeret i stangholderen opnår jeg en "rorvirkning" og en mere stabil fremdrift når jag padler og fisker. Røret som ses i brug, gør det lettere at komme af med vandet derude!  

Åreholder

Når du fisker og manøvrerer pontonbåden med svømmefødderne, er det en rigtig god ide, at årerne kan placeres i en holder. De fleste pontonbådsfabrikanter sælger årerholdere som ekstraudstyr.

På min Outlaw er der indbygget en låsemekanisme, der sikrer årerne i hvileposition.

I min River Otter har jeg løst problemet ved at højre åre lægges ved stangholderen, mens den venstre åre placeres oven på tasken. Dette virker fint for mig. Mange af mine kammerater foretrækker dog standart åreholderløsningen.

Skal der fiskes i elve med strømstærke stryg, er det en god ide at montere en sikkerhedsstrop, så du ikke mister åren, hvis du er uheldig at ramme bunden eller en sten, som kan “løfte” åren ud af holderen eller åregaflen.
motor
På Randers Fjord. Med motor går det rask mod strøm om vind! 


 

Motor

Er længere ture en del af dit fiskerepertoire, er du fx til Ærø med afgang fra Bogense, eller vil du sætte retningen på eksempelvis Randers Fjord uden hensyn til strøm og tidevand, er en motor sagen.

I givet fald melder spørgsmålet sig: Skal det være en el-motor, eller skal jeg vælge benzin?

Fordelen ved el, er den er støj- og røgfri. Ulempen er batteriet, der indtil det bliver økonomisk tilgængeligt med alternativer, vil være en tung sag med masser af svovlsyre og bly!

Står valget på en benzinmotor, er en af de små lydløse 4-takts lækkerier fra Honda et oplagt valg. De går forøvrigt rigtig langt på literen, ligesom støjen er minimal.

Vær opmærksom på , at det flere steder ikke er tilladt at benytte benzinmotor - kun elmotor er tilladt!

Af med vandet

Måske er det alderen?

Men oven på kaffe og måske en pilsner føler jeg hurtigt et pres i blæren.

Er jeg tæt på land og er bunden hård er der ingen problemer. Men er jeg fx et godt stykke fra land, eller er bunden blød, er der ikke andet at gøre en at få knappet op... I køligt vejr er afløbet ekstra kort.... Så for at undgå at dryppe på mine waders, har jeg i dag udstyret min båd med et opslidset rør, der udover at fungere som “afløbs forlænger” også virker fint, når fjæsingen skal frigøres fra fluen.
telt_varm_mad
Teltet sikre at du sover  tørt og godt. Lidt varm mad gør også godt på turen både sommer og vinter! 

Overnatning

Nogle af årets højdepunkter er sommernætter, hvor båden udover grejet, pakkes med sovegrej og proviant.

Målet kan være en tur til Æbelø, et uforstyrret sted på Helgenæs eller måske en tur til Stenrevet i Randers Fjord.

Det giver mig en god følelse og en indre ro, når jeg slår lejr og gør klar til at nyde aftenen, natten og morgenens fiskeri.

Søvn bliver der ikke meget af - typisk  3 - 4 timer. Men skønt at vågne op til lyden af vandet og terner, måger og andre af de mange fugle, som jeg møder derude.

Varm mad derude

På en kold dag og forøvrigt også på en af de lunere giver en opvarmet suppe ny energi og varme.

Har prøvet forskellige produkter og er i dag mest til færdigretterne, der købes i plastposer. Favoritten er gullasch-suppen.

Ellers er en kogt pølse med ketchup og sennep i god kvalitet, altid et hit.

Min JetBoile og det øvrige spisegrej er pakket i en lille vandtæt taske, som  forøvrigt også kan rumme et par æbler og en flaske vand.


 

Beklædning

Der er ikke noget, der kan ødelægge en god fisketur som kolde fødder eller en kølig våd ryg.

Specielt fødderne, der er i næsten konstant kontakt med det kolde vand, kan være vanskelige at holde varme. Indtil videre er et par gode uldsokker det bedste bud. Inderst et par merinouldsokker yderst et par kraftige uldsokker. Det er vigtigt at strømper og waders ikke strammer om fødder og ankler, og derved mindsker blodomløbet. Du skulle nu kunne holde fødderne varme uden risiko for fodsved!

Måske vil fremtiden byde på elvarme til fødderne. Allerede i dag er der produkter på markedet, men det er ikke noget, jeg har prøvet - endnu!

Er det rigtig koldt, står den desuden på uldne lange underbukser inderst og en kraftig fiberbuks yderst under dine waders.

Med fornuftigt isolerende undertøj, vil et par gode åndbare waders være det mest behaglige at benytte. Åndbare waders giver den bedste bevægelse og det mest behaglige “indeklima”!

Men også kroppen skal holdes varm og igen, har jeg ikke fundet noget bedre end uld i bedste kvalitet inderst inde. Uden på undertøjet trækker jeg i en isolerende dunjakke og yderst, under vadejakken en fiberpels i den kraftige og bedst isolerende kvalitet.

For at holde vind og vand ude benytter jeg en Goretex jakke, der er lidt længere end de normale vadejakker - en fordel når du sidder!

Goretex hættejakker i god kvalitet koster, men jeg synes det er værd at ofre lidt på beklædning, som udover at holde vind og vand ude også giver mig mulighed for en længere rotur uden at blive våd af sved!

Hovedet kan normalt holdet varmt af en fiber eller striktophue!