danlendeitjanoessv

0
0
0
s2sdefault

Tirsdag den 25.december 2018.181225 opuha hl mosqeto

Smuk vindstille 1. juledag i de bedste omgivelser.

Lake Opuha, New Zealand

Hernede er det først rigtig jul i dag. Vi satser på NZ’er foretrækker familien frem for fiskeriet. Her tog vi fejl. Det gode vejr havde fået de fleste til at søge ud og var det ikke støj fra speedbåde og jetbåde, var det irriterende gøen fra d medbragte hunde.

Havde ellers en super juleaften på campingpladsen i Fairly. Vi spiste i køkkenet og fik snakket med de andre campister. Min datter Camilla havde sørget for at der var en gave til os hver. Jeg fik en t-shirt med teksten “Life is Better at the LAKE” - et udsagn jeg kun kan tilslutte mig.

Heldigvis er der stadig fiskedage på NZ kontoen. Ser også ud til at sommeren har slået til. Et par gode venner i DK (Steen Larsen og Lars Petersen), begge NZ veteraner har budt ind med nogle spots som selvfølgelig skal tjekkes! Dejligt og nyttigt med back-up fra DK - tak!

I dag var det min tur til at starte dagen i båden. 

Søsatte fra en plads i søens østlige ende som jeg gerne ville bruge nogle timer på udforske nærmere. 

På turen kom jeg forbi tre småfloder med udløb i søen. Med bjerge der stadig har sne på toppen i oplandet, var jeg ikke overrasket over at føle iskoldt smeltevand ved udløbene i den lidt varmere sø. Ørrederne var tilsyneladende godt tilfredse med det køligere vand på en ellers varm og solrig 1. juledag.

Det handlede om at snige sig ind på ørreder uden at skræmme dem, placere nymfen og haps! Næsten for let...

Stoppede med at fiske efter at jeg havde fanget og genudsat 4 gyldne og plettede skønheder.

Som aftalt havde Bjarne kørt vores camper over på den gamle plads og jeg fik på den måde en god tur med årerne - godt 4 kilometer. Sejlede langs bredden og så og skræmte en del ørreder.

Besluttede at det var tid til at skifte plads og med Bjarne bag rettet gik det af grusveje, bjergpas og snoede veje mod Lake Brunner som ligger i den nordvestlige del af sydøen.181225 opuha boat vegetation

Det gælder om at se ørrederne før end de opdager dig....

181225 opuha mauntain

Ørrederne søger føde mellem piletræerne og den oversvømmede eng. Vadning er vanskeligt. Pontonbåden er perfekt.181225 opuha brown trout

Dagens ørreder blev alle genudsat.