danlendenosv

Våd, men god aften...

Søndag den 22. juli 2019. 190721 rena hl stalling

Også et par stallinger tog nymfen lige omkring broen ved Deset.

Rena, Deset

Nymfefisk

Søndag kunne jeg for en gangs skyld vågne op til en god gang regn. Besluttede at være lidt huslig, se Tour, sove i stolen og binde lidt fluer, for så at se tiden an hen under aften. 

Ved sekstiden klarede det op og selv om vejr-app'en varslede risiko for mere regn, lyn og torden, gik turen til elven. 

Havde da også lige klargjordt båd og grej samt snakket med to andre lystfiskere fra Fiskecampen, da det satte ind med endnu en byge. Der er flere typer regn: Den "ondskabsfulde" med kulde og vind, som kun de færreste bryder sig om. Så er den milde blide sommerregn uden vind, som flere gange i aftenens løb skabte en smuk intens stemning i og omkring Rena elven. 

Da der kun var få insekter, og kun få fisk der kun sporadisk brød overfladen, valgte jeg at fiske med min Pheasant Tail variation.

Når jeg fisker i det rolige vand fra min Mosqeeto pontonbåd, kan både tørfluen, men også nymfen få et langt drev. Netop det, at jeg kan drive i strømmen med stort set samme hastighed som fluen, muliggør dette. 

I det langsomme vand neden for Deset og Rena fiskecamp blev det ved dette fiskeri til et par stallinger/harr, en ørred og fem helt/sik.

Senere klarede det op og der kom flere vårfluer på vandet. Nymfen blev udskiftet med "Dyret" og lidt flere fisk kom i nettet. "Dyret" er en lokal flue. Ophavsmanden hedder Gunnar Bingen.

190721 rena gray weed

Den langsomt flydende Rene neden for Rena Fiskecamp og Deset. Utrolig vækst i vandranunkler og rankegrøde. Vel omkring 5 - 10 centimeter i døgnet.190721 rena helt

Heltene/Sik'en var i hopla og en håndfuld måtte en hurtig tur i nettet.190721 rena rain

Aftenen bragte et par heftige byger - stille sommerregn på den gode måde.190721 rena trout

Det blev til en enkelt ørred i regnen. 190721 rena nighttime

Sluttede ved ellevetide og kunne da nyde dette smukke syn.

 

Seneste billeder - følg Brakvand på Instagram

© 2021 - brakvand - CVR 38707108 -Henrik Leth - Skytten 118 - DK8920 Randers