Huskeørred og oksesteg!

Søndag den 29. juni 2014. Dagens tur gik til Halkjær å. Først stod den dog på lækker frokost og gos snak hos Anna Grethe og Flemming. 

140629 anna grethe halkaer

Efter nogle hyggelige timer i engen kom Flemming for at fortælle at maden var parat.

Bækørred i første kast

Mon ikke de fleste har det på samme måde: De fisk der viser sig, men trods flueflueskift og perfekte kast ikke lader sig narre af den kunstige flue, er dem der bedst klæber sig i hukommelsen? 

I dag startede jeg med at fange en meget smuk rødplettet bækørred i aller første kast. Ørreden stod i skygge under en bro.  

Lige efter genudsætningen kunne jeg se, at en lidt større ørred stod helt inde langs kanten ved åens indløb under broen. For at få fluen korrekt placeret måtte jeg ud i åen. Igen var der bud efter fluen, men fisken blev ikke hængende. 

Skulle se Anna Grethe og Flemmings åstrækning, så vi satte turen nedstrøms i den tætte vegetation. 

Snakken gik om gamle venner og fisketure, og da vi igen skulle til at fiske optrøms skiftedes vi til at fiske, eller rette at placere fluen på de områder i åen hvor vi fornemmede at der var chancer for fisk.

Kun få mindre ørreder tog insekter på overfladen, men da vi kom op til broen, var der fortsat gang i ørreden ved indløbet. 

Prøvede forskellige fluer uden, at den ellers overfladeinteresserede ørred viste den mindste interesse. Først da jeg rullede ind, og fik tørfluen til at streame nedstrøms, var fisken intereseret. Det blev dog ikke til noget bid, men kun til en "efterfølgerbølge".  

Ørreden vil lige som den efterfølgende "hjemmelavede" oksesteg, der smagte af ådal og vildt, blive husket!{jcomments on}

 

 

Lignende artikler:

© 2023 - brakvand.dk - Henrik Leth - Skytten 118 - DK-8920 Randers