Guld på tørt!

Lørdag den 25. september 2021.210925 kastbjerg trout

Dagens største og smukkeste ørred tog den store tørflue diskret og blev kroget perfekt!

Godt for sjæl og krop

Når der indtræffer begivenheder der fylder sindet med "tunge" tanker gør en fisketur godt. 

Kørte fra morgenstunden til den lille å hvor jeg riggede min #6 stang til med flydeline og en stor velimprægneret tørflue. 

En mulig diagnose har ramt Lene, min kone og tankerne om alskens ulykke, fylder både dag og nat. Jeg håber det bedste, men frygter det værste...

Ved fra tidlige tilsvarende oplevelser, at en fisketur på selv få timer, kan sætte en parentes omkring de mange tanker.

Et forsigtigt take og en dramatisk fight

Efter nogle dage med nedbør og vind skulle der være god chancer for at nogle friske fisk fra fjorden har fundet op i åen. 

Fisker stille og roligt opstrøms og kaster langt. Når fluen er landet og langsomt flyder nedstrøms indtages linen alt i mens fluen følges opmærksomt. 

Dyb koncentration. Jeg ved at hugget kan komme når som helst, og både når fluen flyder tæt på bredden, eller midt i den smalle å. 

Alle dårlige tanker er væk og min fulde opmærksomhed er rette mod åen og fiskeriet. 

Pludselig ser jeg en ørredmund forsigtigt lukke samme om den store tørflue. Stangen løftes og jeg kan mærke at ørreden er kroget og at det er en af de større ørreder. 

Først trækker den stærke ørred lidt line af fluehjulet. Snart søger den ind under de underskårne brinker og snart går den i grøden. 

Kun fordi jeg til denne form for fiskeri benytter et kraftigt forfang (0,30 mm), kan jeg holde ørreden.

Landingen foregår ude i åen. Lidt kaotisk fordi mit net er lidt underdimentioneret. Ind kommer ørreden og efter et par hurtige billeder igen retur til åen hvor den snart skal i gang med familieforøgelsen. 

Endnu en mindre ørred får samme tur inden jeg drager hjemad en god oplevelse rigere og ikke mindst med lidt ro på tankerne. 

210925 kastbjerg river

Lange kast og og rolige bevægelser er et must i den lille å. 

210925 kastbjerg dryfly

Tørfluerne til opgangsørrederne kan vist ikke blive for store....

210925 kastbjerg henrik leth

Et par gode timer ved den lille å gav tankerne ro og ny energi!

Lignende artikler:

© 2023 - brakvand.dk - Henrik Leth - Skytten 118 - DK-8920 Randers