Åfiskeri efter stalling, ørred og gedde...

2015 aafiskeri 840 473

Gøen hilste på!

Mandag den 6. maj 2013. Simested Å: Aftenens tur gik sammen med tre Bombayfly drenge til foreningens fiskevand ved den øvre del af Simested Å. Udover at testfiske den spændende strækning, skulle jeg fortælle om, og demonstrere tørfluefiskeri.

130506 simested bombay

En skøn forårsaften ved Simested Å. 

Koldt forår har forsinket fiskeriet 

Hverken vegetationen langs med, og i åen eller eller antallet af døgnfluer og andre insekter stod mål med kalenderen. Faktisk så jeg kun et par enkelte døgnfluer og lidt færre slørvinger. 

Lidt opstrøms blindfiskeri med en Griffin Gnat afslørede, at ørrederne havde fokus på overfladen... Et par bækørreder gik frisk til fluen, men røg snart af igen. 

Fluestangen gik lidt på skift og der blev forklaret om forfang og om vigtigheden af fluens drev. 

Snart var drengene aktiveret og jeg kunne sætte en ny forfangspids og en frisk flue på. Fiskede en kort strækning og fangede nu to mindre ørreder, mens jeg kunne hilse på et par svaler og nyde lyden af den kaldende gø...

Sikker på, at jeg skal prøve denne smukke strækning en gang eller to mere her i foråret, som endelig er kommet og som vi godt kan lide det! {jcomments on}

Udfordringer og 'lige ved' i den smalle å



Fredag den 7. september  - Villestrup å

120907_villestrup
Der var masser af vand på engene og i åen da jeg fredag besøgte den smukke ådal.

Startede ved Barsbøl, hvor åen de fleste steder løber dybt og er smal. Det er også et område, hvor der for nogle år siden blev genskabt nogle sving.

Havde snart et par smukke bækørreder der ikke kunne modstå den store tørflue.  Med kraftig vind, mest nedstrøms, var det udfordrende at få fluen placeret. Flere gange endte den i vegetationen, og her kommer det kraftige og fyldige hackle mig til hælp.... Hacklet modvirker at krogen sætter sig fast.

Kørte opstrøms til den lidt mere strømfyldte strækning ved Tostrup. Også her var der bækørred-bud efter fluen. Et par stykket blev hængende....

Havde her et enkelt havørredtilbud. Fisken på omkring de 60 cm. steg til fluen, men havde kun kontakt med krogen i brøkdel af et sekund. Så senere, lidt længere opstrøms en ørred i samme størrelse, som ikke var interesseret. 

Kørte efterfølgende til Åborg hvor den står på Metal- kongres de næste dage!{jcomments on}

© 2023 - brakvand.dk - Henrik Leth - Skytten 118 - DK-8920 Randers