Kølig dag i dammen

Lørdag den 27. marts 2021.210327 Tamge flue weed

Fandt et par gedder på halvandet til to meter vand, i et område med lidt sammenfaldet grøde.

Tange Sø

100 års hændelse og vandparkering

Efter fredagens lange online møde om Gudenåen og vandet, trængte jeg til et par timer i frisk luft. På mødet hvor der i øvrigt var mange spændende oplæg om vandets veje fra Gudenåens store opland til Kattegat, var temaet hvad der kan gøres ved den stigende nedbørsmængde og de forudsigelige perioder med ekstrem regn som vi oplevede det i februar 2020.

Mødet pegede ikke på konkrete løsninger og vel nærmest, at man ikke kan gøre ret meget for at undgå oversvømmelserne. 

Helt oplagt ville det da ellers være at tømme Tange Sø og efterfølgende modificere frislusen ved dæmningen således at området ved de ekstreme hændelse kan holde på vandet og derved mindske risikoen for oversvømmelser nedstrøms mod Bjerringbro, Ulstrup og Randers. En ellers oplagt mulighed, der heller ikke ville koste alverden. 

Fiskeriet

Prøvede først om der skulle være nogle gedder i det lave vand tæt på rørskoven hvor der snart skal gydes. 

Skulle dog ud på kanten til Gudenåens oprindelige løb før en der var bid. I åløbet er der op til 7 meter vand, men med min lille håndholdte dybdemåler kan jeg finde kanten og den ønskede fiskedybde. 

I et omåde med sammensunket rankegrøde, som gedderne erfaringsmæssigt godt kan lide at skjule sig ved, blev det til to fine gedder der blev frigjort fra fluen uden at blive løftet ud af vandet. 

210327 Tamge badestrand

Søsatte ved søbaddet hvor der både er fine parkeringsmuligheder og søsætning.

210327 Tamge fluer

Prøvede lidt forskellige fluer inden der var gevinst. Det var den røde mylar flashflue der leverede. 

Lignende artikler:

© 2023 - brakvand.dk - Henrik Leth - Skytten 118 - DK-8920 Randers