Naphans i grøden!



Gudenåen ved Randers 
120914_gudenaa_randers 
Dejlig efterårsdag med vind, byger og stigende vand!

Ankom som planlagt, netop som vandet skulle til at stige og kan med det samme se, at der fortsat er masser af grøde. Vandet er på trods af de seneste dages heftige byger klart, så jeg de fleste steder tydeligt kan se bunden og store stimer småfisk i det rolige vand i de små vige mellem sivene.

Har netop modtaget en prøvepose weedbuster  fra brormand og montere straks en på fluen. Grødebeskyttelsen (ja, jeg ved godt man kan montere fluen med en fast monteret grødebeskytter) ser ud til at virke, og selv om jeg placere fluen i områder med tæt grøde, er der ingen problemer...

Fisker med flydende line og med en kuglehoved belastet flue. Første gedde kommer i susende fart fra sit skjul i den tætte rankegrøde, men jeg er for hurtig med tilslaget og det bliver til en hvirvel i vandet da jeg løfter fluen op. Kaster omgåen fluen ud i området og gedden hugger nu uden betænkelighed.

Flere gedder kommer til og jeg når at bruge fire weedbusters denne dejlige eftermiddag hvor jeg har hele åen for mig selv. 

Der er sat en del ruser og det må vist undersøges om det er tilladt  - jeg tror det ikke!

 Weedbuster skal lige testes lidt mere inden jeg skriver en udførlig anmeldelse...{jcomments on}

Lignende artikler:

© 2023 - brakvand.dk - Henrik Leth - Skytten 118 - DK-8920 Randers