Danish Dutch English German Italian Japanese Norwegian Spanish Swedish

0
0
0
s2sdefault



Mariager Fjord ved Hobro
120731_guide_hobro
En af aftenens ørreder fremvises af en glad Stephan Nielsen

På trods af at vandtemperaturen lå tæt på de 20 grader, lykkedes det at lokke et par ørreder til at tage fluen da jeg tirsdag aften guidede dansk/svenske Stephan Nielsen i Mariager Fjord. 

Stephan der bl.a. er indehaver af Sporting Fly Shop  er på sommerferie i familiens sommerhud i Ebeltoft. Selvfølgelig skal fluestangen luftes og sammen med Lars Andersen er der aftalt fisketur i min nye Guidebåd. 

Er ved at blive dus med båden som jeg nu kan klargøre på omkring 10 minutter. Jeg sørger for at holde Stephan i en god kasteposition i forhold til de friske vindstød fra vest. Der går ikke lang tid før at en ørred ved et hug viser sin interesse. Ørreden hugger, men bliver ikke hængende. Heldigvis er den blevet interesseret og følger efter fluen. Godt 5 meter fra stangspidsen falder hugget og vi bliver snart klar over at der er tale om en lidt større ørred. 

Ørreden kæmper bravt, men må til sidst en tur i nettet. Vi får taget billeder og fejrer fangsten med en kølig pilsner. 

Allerede i første kast efter ølpausen er der igen bud efter fluen. Heller ikke denne gang bliver ørreden hængende og der må endnu et kast til før end en mindre ørred må en tur i nettet. 

Det bliver til endnu et par tilbud inden vi takker af og smutter retur til Skytten for at se den spændende anden halvleg af håndboldkampen mellem Spanien og Danmark. Halvsvenskeren Stephan holdt tydeligvis med danskerne! 

Visit Mariager Fjord

Guide henrik leth

Guide:  Henrik Leth 

  • Baggrund: Mere end 50 års erfaring med fluefiskeri, fluebinding og instruktion. Bor i Randers og har fisket i Mariager Fjord, Randers Fjord,  Djurslandskysten og i Glenstrup Sø siden ’76. 
  • Jeg tilbyder:  Fluefiskeri, kasteinstruktion, fluevalg og affiskning. Guider fra 1 - 5 personer. Vadefiskeri, eller fiskeri fra pontonbåd.  Kasteinstruktion og fisketeknik.
  • Du er velkommen til at kontakte mig for en uforpligtigende snak!

Rund fødselsdag, jubilæum eller blot en gave som giver gode minder for resten af livet?

UNIK OPLEVELSE TÆT PÅ NATUREN

Gi' en guidet tur i en meget stabil to-personers Anderson pontonbåd?

Godt placeret i det polstrede formstøbte sæde med benene i hvile stilling, kan den heldige gæst fiske, eller  nyde udsigten til vores kystlinie, solopgangen i horisonten, eller naturen i den smukke ådal!

Gavekort til dagstur i Gudenåen, Randers Fjord, Mariager Fjord eller Djursland. Andet efter aftale.

SÅDAN GØR VI!

Mail dit ønske og jeg vil sørge for at sende et flot signeret gavebevis

PRIS

En heldagstur, morgen / formiddag / eftermidag / aften eller hvad vi nu aftaler koster kr. 2000,- 

En tur på fire timer kr. 1.000,-  Mobilpay: 21 26 42 16

Fritidshus 2 km fra Stinesminde midt på nordsiden af Mariagerfjord udlejes på uge eller weekend basis. Huset er på 160 m2 med alt som behøves til 6- 8 mennesker. Der er en dejlig lukket gård med terrasse og plads til 4 biler/ båd. Pris: Uge 2.500,- kr weekend - 1.000,- kr + forbrug 2,5 kr pr. KWh. Kontakt Henrik Tanggaard, på tlf: 21385319 og mailadresse: hhtanggaard@gmail.com