Stevns i gråt!

Lørdag den 21. december 2020. 201121 Stevns kystvejen Henrik Leth

Har lige fået søsat og foretager lidt justeringer inden det går løs. 

Grå og våd dag med vinden skråt fra land. Mindre fisk i nettet og en stor mistet:

Stevns 

Endelig en storfisk!

Der har på det sidste været lidt langt mellem de store ørreder. Syntes ellers jeg har fisket de rigtige pladser og på de rigtige tidspunkter.

Dagens tur foregik langs kysten på nordsiden af Stevns. Et område som tidligere har leveret fine fisk.

Min bror Erik "Weedbuster" Leth bor få meter fra stranden, så når der er familiebesøg og når vinden giver muligheder for at fiske søsætter jeg gerne pontonbåden her. 

Har i gennem tiderne haft det beste fiskeri i vinterhalvåret. Når vandet i Kattegat køles ned, trækker de blanke og ofte store ørreder ned i Køge Bugt hvor saltpromillen er lavere. 

På dagens tur havde jeg medbragt to stænger. En med #5 stang med sinktip line  med en rejeflue på forfanget og en #7 stang også med synkeline med en streamer på forfanget. 

Lagde ud med et par forsigtige hug på rejefluen. Det blev dog ikke til fast fisk. 

Fiskede vel et par kilometer langs kysten og mærkede først noget godt en time senere. Det var den første af dagens to mindre blanke ørreder. 

Godt en halvtime inden jeg havde planlagt at stoppe fik jeg, uden noget som helst varsel et kontant og hårdt hug på streameren. Havde vel indtaget 3-4 meter line og holdt fisken hårdt mens jeg spolede løslinen op på hjulet. At et var en af de større ørreder blev afsløret af først et spring og derefter af den blanke ørred, der "rullede" i overflade. 

Nåede vel at have ørreden på hjulet omkring 5-10 sekunder inden linen blev slap. Skønner det var en ørred på plus 4 kilo, som stadig svømmer omkring i området. 

En god oplevelse der dog faldt ud til ørredens fordel. Også dejligt at tænke på, at jeg ikke havde lavet fejl og at afkrogningen var et hændeligt uheld. 

Dagen sluttede med at min datter Nina og hende børn og mand kom forbi til hygge og en super god middag på Restaurant Udsigten, der ligger få hundrede meter fra bromands hus. 

201121 Stevns kystvejen grej

Tid til eftertanke efter jeg lige havde mistet årets størst ørred.

 

Lignende artikler:

© 2023 - brakvand.dk - Henrik Leth - Skytten 118 - DK-8920 Randers