Læs om mit fiskeri på den svenske østkyst efter gedder og havørred!
sverige 840 473

Vind og uklart vand

Lørdag den 22. april 2017.

170422 skillinge mong rimte

Henrik Vedel med sit livs første fluefangede rimte.

Sverige, Skillinge.

Sidste tur i denne omgang. 

Den kraftige vestenvind er stabil og irriterende og hvad værre er, tyder det på at vinden har presset en del af de mange brune alger fra vores hjemlige farvande over til vores naboer. I dag kunne vi således opleve en sigtbarhed på under en halvmeter, hvilken også satte et negativt præg fiskeriet. 

Henrik Vedel (Mong) havde længe prøvet på at fange en rimte og da han for engangs skyld fulgte min anvisning, var der bid. 

Ellers gik dagen med kæmpe imod den stride fralandsvind - ben og svømmefødder kom på hårdt arbejde. 

Lars Mathiessen og Leif (Langkaster) Christensen havde valgte en plads lidt længere nordpå. Her var der tilgengæld spritklart vand og lidt fisk. 

Havde selv en enkelt ørred i nettet og et par tilbud.

160422 skillinge lars mathieesen

Lars Mathiessen med en af dagens ørreder som alle blev genudsat!

170422 skillinge

Solen gjorde godt, men vinden kunne godt undvære. I øvrigt var der masser af vadende fiskere der med stok balancere ud på de lumske rev. 

 

Kuling, vand og fisk!

Fredag den 21. april 2017

170421 skillinge andersen fisk

På trods af den fine fisk hænger mundvigen nedad.... Men det er en glad mand!

Sverige, Skillinge

Med frisk vind fra vest og vand for oven, valgte vi efter en rundtur at søsætte ved Skillinge. 

Som vanligt var Henrik Vedel motoriseret mens jeg sammen med Lars Andersen og Torben Kondrup måtte bruge årerne. 

Havde fornøjelsen af at fange tre ørreder på mellem 50 og 60 centimeter og et par smukke rimter. Alle fisk på Brakvandrejen...

Sluttede med suppe og det gjorde godt .

Lars Mathiessen og Leif Christensen havde på dagen valgt at satse på Gislev Hammer. Her blev der fanget et par store fisk på op til 80 centimeter (nedgængere)

Lars Andersen fighter dagens ørred. 

170421 skillinge rimte

Fandt i en vig et område med flotte rimter

170421 skillinge hl fisk

Lagde ud med denne ørred som tog fluen imellen blæretangsbuske. 

170421 skillinge seatrout

Lars Andersen stod for denne smukke ørred der faldt for "Brakvandsrejen".

 

© 2023 - brakvand.dk - Henrik Leth - Skytten 118 - DK-8920 Randers