Museum, bil og fisk!

Tirsdag den 18. februar 2020. 200218 taupo mads trout

Mads med sin første ørred fra Great Lake Taupo.

Startede dagen sammen med Nina. Planen var, at vi ville søsætte pontonbådene for at ro hen og kikke Maurierne ikoniske tegninger på de lodrette klipper i søens nordvestlige ende. Imidlertid kunne vi ikke finde et sted tæt nok på tegningerne at søsætte. Nærmeste mulige søsætningsplads viste sig at indebære en rotur på 14 kilometer tur retur. Gik i stedet en tur i skoven langs søen og kørte efterfølgende til havnen og museet. Beluttede at vi i weekenden vil tage en af turbådene og på den måde komme tæt på tegningerne. 

Dagens anden opgave var at hjælpe Mads med det forestående bilkøb så han kan komme videre på sin tur i dette smukke land. 

Aftenen blev benyttet til en fisketur selvfølgelig med Mads bag rettet - første længere tur hvor det for alt i verden gælder om at holde sig i venstre vognbane.

Vi kørte ud til Waitahanui River. Mads startede i floden med at springe sit forfang på en hidsig ørred. Jeg gik direkte ud i den kølige strøm.

Der var lidt pålandsvind og bølger så det var noget af en opgave at holde kontakt til fluen. Havde to ørreder til at hugge, dog uden at de blev hængende. Mads havde mere succes og kunne denne smukke aften lande og genudsætte sin første Lake Taupo ørred. 

Onsdag køre jeg sammen med Nina mod Roturua søerne. Mads skal også videre, så vores veje skilles sikkert i denne omgang. 

200218 taupo sunset

Solnedgangen er vanedannende og det er dejligt at stå i Waitahanui's Rivers kølige udløb. En ørred på fluen er blot en bonus på sådan en aften.

200218 taupo mads bil

Mads Nørgård Kristensen købte sin første bil. 4X4 - 2,4 liter - automatgear - 110,000 km - $6.000 - 30.000 kr. - God stand. Tror at Mads bliver godt kørende de næste 6 måneder og han får en god pris når han igen skal sælge bilen. 

200218 taupo map

Hele området omkring søen emmer af ørreder og fluefiskeri. Den sjove plakat er "fanget" på museet i Taupo. 

 

Lignende artikler:

© 2023 - brakvand.dk - Henrik Leth - Skytten 118 - DK-8920 Randers