KV17: En god beslutning!

Tirsdag den 19. september 2017.170919 indsejling randers fjord havbrug

Indadgående strøm i Randers Fjord. Et par gange i døgnet fyldes Randers og Mariager Fjorde med vand fra Kattegat!

Et flertal i byrådet besluttede på mødet den 18. september, at Randers skal stå sammen med Nord og Syddjurs Kommuner i kampen mod havbrug.

Opdræt af ørreder i den nordlige del af Kattegat, vil ikke alene forurene vandet ved Djursland. Også Randers og Mariager Fjorde vil blive belastet af den forøgede mængde kvælstof og den øgede forekomst  af alger. 


Specielt i sensommeren er der i forvejen mange alger i vores fjorde. Hvem husker ikke da Mariager Fjord i 1997 kollapsede som følge af iltsvind.

Begge fjorde er påvirket af tidevandet, som et par gange i døgnet presser store mængder relativt frisk Kattegat vand ind i fjordene. Typisk betyder tidevandet en stigning i vandstanden på omkring en halv meter. 

Etableres der havbrug ud for den nordlige del af Djursland, er det slut med frisk iltgivende sommervand til både Mariager og Randers Fjorde. 

Fiskedød og svovllugtende strande og fjorde kan meget vel blive en konsekvens af fiskeopdræt i området. 


STRØM OG TIDEVAND I KATTEGAT

Netto går strømmen nordpå - ud fra Østersøen gennem sunde og bælter via Kattegat og Skagerak til Nordsøen.

Til daglig kan strømmen dog i lange perioder være sydgående, hvis vinden presser vand ind fra Nordsøen. Og skifte regelmæssigt.

Det betyder, at forurenet overfladevand fra havbrug ud for Djursland kan cirkulere frem og tilbage mellem mundingerne af Randers og Mariager Fjorde i ganske lang tid, før det endelig forsvinder ud i Nordsøen. Alt afhængig af vind og strøm.

Lignende artikler:

© 2023 - brakvand.dk - Henrik Leth - Skytten 118 - DK-8920 Randers