Gudenåplanen i høring!

Byrådsmødet den 14. juni 2021.210614 gudenaen randers 

Gudenåen har ikke brug for uddybning og mere grødeskæring.

Mit indlæg i debatten om Helhedsplanen for Gudenåen

Om så Gudenåen blev uddybet og havneforløbet forlænget op til Fladbro, ville dette ikke ændre på vandstanden i åen. 

Vandtstanden i åen er, som diverse eksperter har udtalt afhængig af vandstanden i Fjorden og Kattegat. Her er det som bekendt vinden og tidevandet der bestemmer.

Selvfølgelig er det fint med en Helhedsplan for Gudenåen, men planen er ikke meget værd, hvis ikke alle bakker op og efterlever det aftalte og loven. 

Gudenåen og området omkring åen er beskyttet natur, som både kommune og stat har pligt til at tage vare på.

Imidlertid lader det til, at nogle politikere ignorerer dette med åbne øjne. Det gælder både her i Randers, og i andre kommuner.

Fx har et udvalgsflertal i Silkeborg, på trods af at det er ulovligt, fornyelig besluttet at slå mere grøde end beskrevet. 

Sidste år slog Silkeborg Kommune også grøden ulovligt, hvilken er blevet anmeldt og påtalt. Det er også et faktum, at des mere der slås grøde, jo hurtige vil grøden vokse!

Gjaldt det for alvor om at minimere vandmængden i den nedre del af Gudenåen, i Bjerringbro og  Ulstrup, burde magasinet ved Tange tømmes og frislusen omdesignes. 

På den måde kunne Gudenåen løbe frit i årevis, og der kunne skabes vandparkering når og hvis vi oplever store mængder nedbør og vand, som fx i forrige vinter. I takt med ophør i nedbøren, lukkes vandet så hurtigst muligt ud af bassinet - dette kunne give god mening og mindre vand i Gudenåebyerne og i engene!

Men mon ikke dette vil fremgå af høringsforslagene? 

Se videoen

210614 frank noergaard ulovlig groedeskaering

Når det drejer sig og Gudenåen er der er ikke meget "lov og orden" over Dansk Folkeparti's Frank Nørgård, der også er formand for Miljø og Teknik Udvalget i Randers. 

Lignende artikler:

© 2023 - brakvand.dk - Henrik Leth - Skytten 118 - DK-8920 Randers