danlendenosv

Ulnits.leth

LIVESTREAMING: POLITIK, MILJØ OG FISK!

Fiske og miljønyt

HenrikLethKV21Har besluttet at stille op til 4 år mere i byrådet!

KV21 banner

Muslinger på dybt vand

Fredag den 2. juni 2021.210701 muslinger Kvadratkilomtervis af flyderør med muslinger, der skal fylde vores indre farvande og fjorde for at rense op efter landbruget og skaffe foder til endnu flere svin, holder ikke!

Forureningen under muslingerne vil resultere i en død fjordbund. Og hvad med den visuelle forurening? Og så er der ikke engang dokumentation for de påståede resultater... Endeligt skal skatteyderne bidrage med milliarder. Så herfra er det NEJ TAK!

Læserbrev af Steen Ulnits, Flemming Højgaard Madsen, 

Den 27. juni har landboformand Niels Hjort et indlæg, hvor han plæderer for brugen af muslinger til vandrensning. 

Det er han ikke alene om. Det gør også hans kolleger i landets øvrige Venstre-kommuner. De drømmer alle om at bruge muslingerne til det svinefoder, som de er blevet lovet fra Aarhus Universitet.

Det er imidlertid en gammel myte, at muslinger renser vandet. Det gør de kun, hvis de høstes og fjernes. Bagsiden er samtidig, at de hyperfiltrerende blåmuslinger afleverer lige så meget kvælstof og fosfor på bunden under anlæggene, som de optager. I form af ny organisk forurening. 

Muslingerne koncentrerer helt enkelt forureningen fra et meget stort vandområde på et lille bundareal under anlæggene. Det har forskere ved Stockholms Universitet længe vidst og dokumenteret. 

I Limfjorden kan enhver ved selvsyn se, hvordan det livgivende ålegræs forsvinder, når muslingerne kommer til. Drager man fra den muslinge-inficerede Skive Fjord og ind i den muslingefrie Lovns Bredning, da bliver vandet pludselig klart og fint med ålegræs. I modsætning til det grumsede vand og den slimede bund i Skive Fjord.

Professor Borum fra Københavns Universitet har ligefrem udtalt, at det er “fagligt uansvarligt at lave anlæg til muslingedyrkning i et i forvejen stærkt belastet område med lav vandudskiftning”.

Det er samtidig en myte af nyere dato, at der kan produceres så mange muslinger, at det kan svare sig at lave mel til foderbrug. Det har vi endnu til gode at se. Blå Biomasse, som er et datterselskab af Hedeselskabet, vil ikke ud med tallene, der næppe er noget at prale af. Men BB har netop præsenteret et årsregnskab, der ikke ser lovende ud: 

Årets underskud lyder på 1,381 mio. kr, og samlet har Blå Biomasse passiver for 43,082 mio. kr. Derfor har BB da også netop været ude med et rigtig tilbud til danskerne:

For 2 milliarder kroner over ti år vil Blå Biomasse påtage sig at rense de danske fjorde og havområder for landbrugets udledninger af næringssalte. I hvert fald en del af dem. Og BB vil gøre det med milliarder af muslinger i kilometerstore norske “smartfarms”. 

Det vil give 800 nye arbejdspladser, påstår de. Det 797 flere end de 3, Blå Biomasse har efter fem års arbejde med millioner af støttekroner.

De 2 milliarder kroner skal naturligvis betales af skatteborgerne. Ikke af landbruget, som ellers løbende leverer langt størstedelen af forureningen.

Tilføj kommentar


Sikkerhedskode
Opdatér