ØSTBROEN OG TRAFIKKEN

Onsdag den 13. oktober  2021.211013 hadsund bro klap

En Østbro vil få store og negative konsekvenser for trafikken på fjorden. Derudover vil en bro give støjgener og forurene visuelt.

Østbroen er ikke den rigtige fjordforbindelse - en tunnel bør være valget!

En række spørgsmål til forvaltningen har synligtgjort konsekvenserne for sejladsen ved opførelsen af en østbro over Randers Bro

Spørgsmål og svar: 

1.      Hvilke konsekvenser vil det have for skibstrafikken, så vel som lystbådetrafikken, ind og ud af fjorden, når der tages en hæve/sænke forhindring i betragtning? 

Østforbindelsen består af vejanlæg syd og nord for Randers Fjord samt en lavbro over Randers Fjord. Lavbroen udstyres med en klap, der kan hæves når der er skibe der skal igennem. Der er ikke lavet en endelig løsning, men lavbroen forventes at ligge i en højde af ca. 6 meter. Dermed vil der være en frihøjde under broen på ca. 5 meter afhængig af tykkelse af brodækket.

Randers Havn oplyser, at der anløb 464 skibe til havnen i 2019 og 499 skibe i 2020. Det forventes, at der i årene frem kommer flere anløb, så et rimeligt antal årlige anløb vil være 600, svarende til 1.200 bropassager pr. år eller cirka 3,3 passager hver dag. I Mariager Fjord, som DanPilot bruger som sammenligning, er der ca. 170 anløb af fragtskibe pr. år, altså ca. en tredjedel af trafikken i Randers Fjord.

DanPilot oplyser, at det ikke vil være muligt for skibene at ligge stille, mens de afventer en åbning af broen, da der som oftest er en kraftig strøm i Randers Fjord. Der skal derfor hele tiden være fart på skibets skruer, så det er muligt at manøvrere i det snævre farvand. Hvis ikke det er muligt, vil skibet sandsynligvis gå på grund med de mange følgevirkninger, der er ved en sådan grundstødning. DanPilot estimerer med udgangspunkt i erfaringerne fra Hadsundbroen, at der vil være tale om følgende krav til gennemsejling:

  • På en normal dag med normal sigtbarhed vil der ved en døgnbemandet bro være behov for varsling om gennemsejling 30 minutter før passage.
  • Broen skal påbegynde åbning ca. 900 meter før skibspassage, hvilket resulterer i en åbningstid på 7-10 minutter. Skibene skal som udgangspunkt ikke ligge stille. Farten ved passage af broen vil være 5-6 knob.
  • Broforbindelsen bør ikke forsinke skibstrafikken, idet det forudsættes, at det er skibstrafikken som prioriteres ved etablering af en Østforbindelse.
  • Der vil være tilfælde, hvor 2 skibe skal ud ad fjorden og 2 skibe skal ind ad fjorden på samme tid. Dette vil medføre en lang åbningstid for broen eller mange åbninger hurtigt efter hinanden.
  • En endelig afklaring af sejladsprocedure med tidsintervaller m.m. bør drøftes på et møde med deltagelse af DanPilot (lodser), skibsmæglere, Randers Havn, repræsentanter fra Søfartsstyrelsen samt andre relevante myndigheder.

Derudover bør kommunens fritidssejlere inddrages i forhold til vurdering af gennemsejlingsbehov for større lystbåde, som ikke kan passere under broen uden at åbne denne. Med en frihøjde på forventet 5 meter, forventes det at ville indskrænke fritidssejlernes fleksibilitet i forhold til sejlads på Randers Fjord. Eksempelvis kan man blive tvunget til at indføre, at lavbroen kun kan passeres på faste tidspunkter.

Forvaltningen har ikke været i dialog med fritidssejlerne om dette.

2.      Hvilke konsekvenser vil det have for biltrafikken på strækningen med samme hæve / sænke forhindring taget i betragtning?

Det vil være forbundet med gener for biltrafikken, når broen skal åbnes for at tillade skibstrafikken at passere. Særligt hvis dette sker på spidsbelastningstidspunkterne morgen og eftermiddag.

De forsinkelser, som følger af behovet for broåbning, er ikke prissat i de gennemførte samfundsøkonomiske analyser vedr. Østforbindelsen. Forsinkelserne – og det forhold at trafikanter eventuelt vil fravælge Østforbindelsen  pga. risikoen for forsinkelse – vil derfor påvirke samfundsøkonomien negativt. Den interne forrentning for Østforbindelsen må derfor forventes at være lavere end det fremgår af de gennemførte analyser..

3.      Hvilken økonomisk konsekvens vil det have for byggeriet af broen, at der skal etableres sikkerhedsmæssige foranstaltninger i form af kajanlæg til skibsanløb i tilfælde af havari/reparationer etc på broen, der forhindrer hævefunktionen?

Randers Havn og DanPilot oplyser, at der bør etableres fortøjningsmuligheder til minimum 2 skibe på begge sider af broen i tilfælde af at broen midlertidigt ikke kan passeres. Dog bør Søfartsstyrelsen konsulteres ift. de præcisere lovgivningsmæssige krav for passage af broer og tilhørende sikkerhedsforanstaltninger. I det foreliggende prisoverslag over broforbindelsen er der indregnet udgifter til etablering af fortøjningsmuligheder for skibe i nærheden af broen.

Det er normalt ladningsejerne (kunderne), som har hyret skibene og har gods til og fra havnen, som vælger hvilken havn, der skal benyttes. Hvis skibene (rederne) oplever lang ventetid til og fra en havn vil dette blive regnet ind i fragtpriserne og indgå som et fordyrende parameter i konkurrencen med andre havne. Skibsmæglerne og DanPilot vurderer, at en ventetid på 1-2 timer ikke vil have den store konsekvens for valg af havn, men hvis man påtænker at lukke for broen i længere perioder (fx ved stor vejtrafik eller dårligt vejr) vil det blive et problem. Det er vurderingen, at den gældende lodspligt i dag kombineret med periodevis mangel/ventetid på lodser kan give udfordringer ift. nøjagtig afgang ifm. en broåbning. Når der etableres gennemsejling af en bro, må der forudses en skærpet lodspligt enten ved selve gennemsejlingen eller måske i hele fjorden. Uanset hvad vil det være et yderligere fordyrende parameter ved anløb i Randers Havn.

4.      Kender kommunen til andre uoplyste eller endnu ikke afklarede konsekvenser for skibs-, lystsejler- , og biltrafikken ved etablering af en østbro frem for en øst tunnel?

Randers havn oplyser følgende:

Vejrlig: det bør sikres, at gennemsejling kan ske i alt slags vejr og i mørke og minimum med samme bredde som resten af fjorden, så restriktionerne til og fra havnen ikke forringes ift. nuværende restriktioner.

Uddybning af fjorden/sejlrenden: Når fjorden oprenses hvert 4. år (varighed: 2-3 måneder) vil der være betydelige flere sejladser under broen med bugserbåde med pramme. I perioden med oprensning under og i umiddelbart nærhed af broen vil den skulle være åben for gennemsejling i en længere periode. Det skal afklares, om der hober sig yderligere sediment op ved brosystemet. Der kan afhængigt af konstruktionstype opstå udfordringer med dybden i sejlrenden.  

Placering: Broen bør placeres på en lige strækning af fjordløbet, således at erhvervsskibene kan passere broen i en stabil støt kurs (ligeud bevægelse) og ikke lige har afsluttet eller skal i gang med at dreje. Strøm, vind, squat-effekten og sug fra siderne kan påvirke manøvreevnerne væsentligt.

Blokering af sejlrende: Det bør overvejes, hvordan eventuel økonomisk kompensation ved blokering af fjordløbet afklares. Hvis der ligger skibe i fjorden/havnen, som ikke kan komme ind/ud som følge af skade på broen, kan der måske forekomme erstatningskrav fra redere m.m. Der bør laves en beredskabsplan/handlingsplan for fjernelse af beskadiget broelement el. lign. ved eventuel påsejling/beskadigelse/funktionsfejl/reparation af broen, således at det er sikret, at broen ikke blokerer fjorden i urimelig lang tid.

Randers Kommune er ikke umiddelbart bekendt med øvrige konsekvenser end de ovenfor beskrevne. En nærmere dialog med f.eks. Vejdirektoratet, sejlklubberne og rådgivende ingeniører vil dog formentlig kunne anvise yderligere forhold til afklaring.

Lignende artikler:

© 2023 - brakvand.dk - Henrik Leth - Skytten 118 - DK-8920 Randers