Randers set fra Gudenåen, med smuk og bynær natur. I det store billede ser det bare rigtig godt ud, men mellem sivene og i de rolige vige, flyder det med dåser, flasker, plastic og andet affald...
Vi samler affald!
Lørdag den 24. september kl. 9.00 ved Naturcenteret. Efter kaffe og opgavefordeling går vi i bådende. Nu gælder det som om at indsamle mest mulig affald!
Brugere af Gudenåen ser desværre ofte affald og andet flyde i vores dejlige natur, og det vil vi sammen denne dag gøre noget ved.
Hvis du har en båd, kano, kajak eller lign. og har lyst til at hjælpe med at rydde op, så mød op med dit fartøj ved Randers Naturcenter kl 9, hvor vi starter med en kop kaffe og lægger en fælles slagplan.
Opgaver og sejlruter bliver uddelegeret fra Naturcenteret, hvortil også affaldet fragtes.
Er du ikke registreret til sejlads på Gudenåen med motorbåd, skal du have et gæstemærke. Ring til naturcenteret fra august på tlf 86 432537, så får du nærmere information om dette.
Kl 13 mødes alle deltagerne på Naturcenteret, vi ser på omfanget af affald og nyder en portion suppe fra bålet.
Husk!
Dato: Lørdag den 24. september kl. 09.00 - 14.00
Mødested: Randers Naturcenter, Gudenåvej 20, Randers NV.
Medbring: Egen båd, redningsvest og andet sejladsudstyr
Arrangør: Bombayfly, Fluefiskerne i Randers og Randers Naturcenter.
Naturcenterets turbåde vil i forbindelse med indsamlingen af affald indsamle og transportere det affald vi indsamler fra vores småbåde og pontonbåde.