Vil forbyde jagt og fiskeri

 Onsdag den 6. januar 2021.210105 randers fjord fiski

Jægere, lystfiskere og lokale politikere er enige om at forslaget fra EU Kommisionen er skudt langt over målet.

Nej til forslaget om et forbud mod jagt og fiskeri i Nature 2000 områder.

EU-kommissionen vil beskytte naturområder bedre: Kan ramme jægere og fiskere i Danmark

Beskyttede naturområder over hele Europa skal have bedre levevilkår.

Sådan lyder et nyt forslag fra EU Kommissionen, som vil have et forbud mod rekreativ jagt og fiskeri i en række særligt beskyttede naturområder. Det skal beskytte biodiversiteten, altså ting som planter og dyr.

Men forslaget møder stærk modstand fra både fiskere og jægere i Danmark, men også over hele Europa.

Fx påpeger European Anglers Alliance i et brev til EU-Kommisionen, at lystfiskeri allerede er underlagt lovgivning, der sikrer, at fiskeriet ikke påvirker biodiversiteten negativt. Det samme gælder for jagt.

Politisk opbakning

Den socialdemokratiske EU-parlamentariker Niels Fuglsang mener ikke, at forslaget giver mening i Danmark. Han siger, at danskerne sagtens kan finde ud af at jage og fiske bæredygtigt.

“Jeg mener man bør skelne mellem bæredygtig jagt og fiskeri og ubæredygtig jagt og fiskeri. Man kan ikke slå alle over en kam, og man kan for mig at se godt jage og fiske bæredygtigt i natura 2000 områder (altså så man ikke jager/fisker mere end at arterne ikke går ned). Vi har selv et hus i nationalpark thy og her kan godt jages og fiskes bæredygtigt – det er mit indtryk. Derfor har jeg sagt at jeg vil modarbejde et forslag fra kommissionen, der forbyder jagt og fiskeri som sådan”. Klar og fornuftig tale!

Også Malte Larsen, der er valgt til folketinget for Socialdemokratiet i Randers syntes at EU-kommisionen er gået for langt og skyder langt over målet.

Jeg er enig i, at det er vigtigt at vi beskytter miljøet. Er også enig i at vores natur og miljø er et anliggende der rækker ud over de nationale grænser. Omkring jagt og lystfiskeri er jeg tryg ved forvaltningen og muligheden for, at der kan iværksættes lokale fredninger og restriktioner, siger Malte Larsen.

Min byrådskollega Anker Bojer (S) som også er medlem af Landdistriksudvalget er fortørnet over at man kan foreslå et forbud med jagt og lystfiskeri.  Netop muligheden for at dyrke sin hobby i naturen er vigtig for bosætningen i vores landbyer, lyder det fra Anker Boje.

Hvad er bæredygtigt og hvad er ikke? 

Vores natur, miljøet, fisk fugle og planter behøver beskyttelse, men at begrænse det rekrative fiskeri og den ansvarlige jagt er ikke de rette tiltag. 

Skal naturen i Nature 2000 områder havde en hjælpende hånd, er det ikke den rekreative udnyttelse der skal begrænses. En langt større trussel mod den sårbare natur og de truede dyrearter, er kommerciel udnyttelse, herunder udledning af næringsstoffer.

Fiskeri efter fiskebestanden der trives, som fx de ørredbestande lystfiskerne igennem mange år har hjulpet i fremdrift med udsætninger og vandløbsforbedringer, vil sagtens kunne tåle et fortsat reguleret fiskeri. Både fredningstider, mindstemål og fangstbegrænsninger er eksempler på en bæredygtig forvaltning der kan tilpasses alt efter hvorlede fiskebestandene udvikler sig. 

Modsat at være bæredygtigt er det intensive fiskeri efter den udrydningstruede ål, eller fiskeri med selvfiskende redskaber i "flaskehalsområder" og på gydepladser. Samme gælder muslingeskraberiet eller eksempelvis fiskeri med bundtravl der ikke alene truer fiskebestandene, men også ødelægger fiskenes fremtidige levesteder. 

210105 nature eu 

 Jagt og lystfiskeri bliver historie hvis det lykkes for EU at få sit forslag om beskyttelse af Nature 2000 områder vedtaget.

 Snak med MF Malte Larsen (S) om EU-kommissionens forslag om et forbud med rekreativt fiskeri og jagt.