Tirsdag den 17. januar 2023.
Glenstrup Sø: Forurening af Gettrup Bæk - en del af forklaringen på alger og den ellers højtmålsatte sø's ringere miljøtilstand?
Anmeldt til kommunen - opdateres!
Skrev kort og godt: Har konstateret en massiv forurening af Getterup Bæk.
Selv på vegetationen ved udløbet i søen kunne der konstateres organisk forurening.
Kommunen m åhurtigst muligt at kildeopspore, stoppe den akutte forurening og forhåbentligt iværksat initiativer der hindrer en gentagelse.
Den nuværende belastning er uacceptabel og hører ikke hjemme i et målsat vandløb i 2023. Med den nuværende tilstand er bækken uegnet som levested for både smådyr og fisk.
Kreaturerne på de omgivende marker drikker direkte i bækken og det heller ikke er optimalt.
Forureningen kommer fra et rør. Nedstrøms udløbet er der lammehaler og andre tegn på forurening. Opstrøms er vandkvaliteten fin.
Alger
Vi er mange der har bemærket at miljøtilstanden i Glenstrip Sø de senere år er blevet forværret. Læs Glenstrup i grønt!
Enig, uenig eller har du en kommentar?
Giv gerne en tilbagemelding!
Hej Henrik,
Jeg fik sendt mit svar til dig til vores fordelingspostkasse. Så nu får du et nyt:
Tak for at gør os opmærksomme på forureningen. Det skal vi naturligvis have styr på.
Jeg var på besigtigelse ude ved Gettrup i går og fandt nogle mulige forureningskilder, som vi kunne få stoppet straks.
Men vi vil følge op med yderligere tiltag for at undgå forurening i Gettrup bæk.
Venlig hilsenMathilde Halgreen Lange
Skov- og Landskabsfagtekniker
Kære Bjarke, Per og Henrik.
Jeg vil gerne give jer en status på håndteringen af forureningen i Gettrup Bæk.
Det er jo en voldsom vækst af lammehaler som I har observeret, hvilket giver os en kraftig mistanke om læk af ensilagesaft til bækken, hvilket selvfølgelig er helt uacceptabelt og en overtrædelse af Miljøbeskyttelseslovens § 27.
Min kollega Mathilde har derfor været på akut tilsyn på 2 landbrug i Gettrup i onsdags og ganske rigtig fundet spild fra ensilage, som ikke opsamles korrekt og som derfor løber af de befæstede arealer og ender i dræn og ledninger som går på rørledningen fra Gettrup.
Pågældende landmand er i går blevet bedt om en række akutte indsatser som han har til på søndag at gennemføre.
Dernæst er der varslet tilsyn på landbrugene den 10/2, hvor der, udover alm tilsyn, vil være fokus på korrekt håndtering af restvand og muligheder for bedre afkobling af den naturlig overfladeafstrømning fra oplandet som er voldsomt her.
Vi er endvidere ved at finde oplysninger om spildevands- og kloakforhold på alle øvrige ejendomme i Gettrup by.
Ved I hvornår vi kan forvente at se en forbedring i bækken, givet at det er kilderne vi har fat i? Jeg er ikke klar over hvor hurtigt lammehaler reagerer. Men det ville være rart med en pejling på årsagssammenhængen.
Vi tilser bækken igen den 10/2.
Venlig hilsen Mette Bramm
Biolog
Hej Mette og Mathilde
Mange tak for hurtig opfølgning og handling i forhold til at stoppe den akutte forurening og forebygge at det kan gentage sig.
Jeg har selv arbejdet 10 år i Aarhus Kommune og har haft et par sager i stil med denne. Lige nu er bækken sandsynligvis ”nulstillet” på strækningen med forureningen, hvilket betyder, at DVFI vil ligge på omkring 1-2 mens der ikke kan forventes fisk på strækningen. Heldigvis er der uberørte strækninger opstrøms for forureningen, så rekolonisering af smådyr vil ske forholdsvis hurtigt i det der sker en kontinuerlig naturligt drift af mange smådyr til nedstrøms liggende strækninger. Hvis forureningen stoppes vil jeg derfor gætte på, at man senest til efteråret vil kunne finde positive indikatordyr som viser, at vandløbet er i bedring. Tager i en DVFI- eller feltprøve når ”sæsonen åbner” til november, så burde denne vise faunaklasse på mindst 5 da de grundlæggende fysiske forhold i bækken er gode.
Selve lammehalerne forsvinder heldigvis relativt hurtigt, så medmindre der står en rest ensilage i rørene og lækker til vandløbet, så vil der allerede i løbet af de kommende 2-3 måneder kunne ses en tydelig forskel i vandløbet idet den naturlige afstrømning fjerner lammehalerne når der ikke længere er overskud af næringsstoffer de kan leve af. Man vil hurtigst se en forskel lige ved rørudløbet.
For fiskenes vedkommende, så geninvandrer de løbende når iltindholdet i vandet kommer på et naturligt niveau. Hundestejler vil geninvandre fra søen og opstrøms liggende strækninger i løbet af året, mens ål og ørreder sandsynligvis vil være lidt længere om det. Vi registrerede 11 gydebanker fra ørred i Østerkær Bæk, så det vil ikke være usandsynligt, at der til næste gydesæson (november-december 2023) kan være ørredgydninger i bækken med deraf følgende etablering af yngel på strækningen nedstrøms rørudløbet.
Hvis Mariagerfjord Kommune får gennemført det planlagte vandløbs/vådområdeprojekt ved bækken, så vil jeg i den forbindelse opfordre Jer til at se på den måde de græssende dyr bruger vandløbet på. Det kan være en rigtig fin ide, at have dyrene til at græsse helt ud til kanten af vandløbet så urtebræmmen holde nede og f.eks. giver mulighed for etablering af vandplanter, men det nuværende dyretryk ved drikkestedet er desværre meget højt. Det ses tydeligt ved at hele overkørslen og drikkestedet sejler i mudder med deraf følgende sedimentvandring til bækken. Der ligger således et lag på 10-30 cm fint sand/sediment på mange af gruspartierne i bækken. Jeg kan derfor anbefale, at man i forbindelse med projektet ser på mulighederne for at lave 1-2 faste drikkesteder til kreaturene, så man reducerer risikoen for en negativ tilstandsændring i bækken som følge af sandvandring fra brinkerosion og afstrømning fra mudderpladserne. Problemet forstærkes af, at dyrene går der hele året.
Jeg står gerne til rådighed hvis i har opfølgende spørgsmål til det videre arbejde med at få Gettrup Bæk tilbage i god økologisk tilstand for både fisk og smådyr.
God weekend.
Med venlig hilsen
Bjarke Dehli
Fiskeplejekonsulent
Sektion for Ferskvandsfiskeri og -Økologi
DTU Aqua
Kære Bjarke, Per og Henrik.
Jeg vil gerne give jer en status på håndteringen af forureningen i Gettrup Bæk.
Det er jo en voldsom vækst af lammehaler som I har observeret, hvilket giver os en kraftig mistanke om læk af ensilagesaft til bækken, hvilket selvfølgelig er helt uacceptabelt og en overtrædelse af Miljøbeskyttelseslovens § 27.
Min kollega Mathilde har derfor været på akut tilsyn på 2 landbrug i Gettrup i onsdags og ganske rigtig fundet spild fra ensilage, som ikke opsamles korrekt og som derfor løber af de befæstede arealer og ender i dræn og ledninger som går på rørledningen fra Gettrup.
Pågældende landmand er i går blevet bedt om en række akutte indsatser som han har til på søndag at gennemføre.
Dernæst er der varslet tilsyn på landbrugene den 10/2, hvor der, udover alm tilsyn, vil være fokus på korrekt håndtering af restvand og muligheder for bedre afkobling af den naturlig overfladeafstrømning fra oplandet som er voldsomt her.
Vi er endvidere ved at finde oplysninger om spildevands- og kloakforhold på alle øvrige ejendomme i Gettrup by.
Ved I hvornår vi kan forvente at se en forbedring i bækken, givet at det er kilderne vi har fat i? Jeg er ikke klar over hvor hurtigt lammehaler reagerer. Men det ville være rart med en pejling på årsagssammenhængen.
Vi tilser bækken igen den 10/2.
Venlig hilsenMette Bramm
Biolog
Hej Per med flere.
Tak for din mail.
Efter jeres henvendelse og konstatering af den alvorlige forurening af Gettrup Bæk, gennemgik vi mulige forureningskilder.
Jeg håber I har modtaget tidligere opfølgende mails herom?
Men for at opsummere, så tydede omfanget kraftigt på udledning af ensilage, hvilket blev bekræftet på en bedrift, både ved et akut tilsyn og et varslet landbrugstilsyn umiddelbart efter.
Landmanden efterkom promte den første akutte indsats for at stoppe tilledningen af restvand, og den akutte forurening er stoppet.
Jeg har ved selvsyn på et tilsyn den 27/3 konstateret at lammehalerne er væk.
I særlig tilfælde har landbrugstilsynsmyndigheden en mulighed for et opfølgende tilsyn 6 mdr senere og vi har derfor planlangt et nyt tilsyn i august. Her vil vi følge op på om han vedvarende overholder de indskærpelser som han har fået.
VI er helt på linje med jer omkring at dette ikke må ske, og vi vil gøre hvad vi kan, for at det ikke skal ske igen. Lammehaler i bækken har jo desværre været en tilbagevendende begivenhed, som I også har dokumenteret det med fotos.
Vedr Østerkær Bæk, så skyldes den manglende målopfyldelse alene smådyr. Når jeg kigger nærmere efter så bygger det på én gammel DVFI fra 2012. For alle andre kvalitetselementer er der målopfyldelse. Vi ved selvf ikke hvad en ny DVFI ville lande på i dag, men umiddelbart tænker jeg at der kunne ske at være målopfyldelse, da der trods alt er ret variable forhold i bækken, hvilket også afspejles i målopfyldelsen på de øvrige elementer.
Vi har i vores vandrådsarbejde for 3. planperiode ikke prioriteret en indsats i ØB (nedenfor ses de indmeldte indsatser), og der er derfor ikke tiltag i pipeline.
MEN vi vil rigtig gerne høre hvad I og Bjarke tænker omkring udfordringer og mulige forbedringer ift smådyrene. Særligt hvis der er ting man med fordel kan være opmærksom på i forbindelse med grødeskæringen og vedligeholdelsen af vandløbet uden at vi dermed kompromittere vedligeholdelsesforpligtigelserne.
Jeg kunne tænke mig at vi fik lejlighed til at snakke Østerkær Bæk på vores forestående dialogmøde; herunder muligheder/udfordringer samt hvordan vi inddrager Bjarkes gode viden.
Og så bliver det jo rigtig spændende med en ny bestandsanalyse til efteråret!
Lad mig høre fra dig/jer!