Søndag den 15. oktober 2023.
Skatteborgerne betaler: Først for indæmning af fjorden og efterfølgende tilskud til opdyrkning. Det næringsrige vand fra drænkanalen pumpes ud i fjorden, hvor det nære algerne som senere kvæler ålegræsset og skaber iltsvind.
Ikke flere undersøgelser - brug for handling!
Skal vores havmiljø reddes, er det nødvendigt at udtage udtage de intentsivt dyrkede lavbundsjorde. Dette vil også gavne klimaet!
I Danmark opdyrker vi hele 600.000 hektar mere landbrugsjord, end vores skrøbelige vandmiljø kan tåle. Det er en tragedie, men endeligt begynder det at blive klart for de fleste danskere.
Vi bor i det eneste land i verden, der har formået at tage livet af sit eget hav.
Overses i debatten
Den største del af denne jord ville slet ikke være rentabel at dyrke, hvis det ikke var for landbrugsstøtte. Med andre ord er det penge fra vores egen bankkonto, der har betaler for disse ødelæggelser.
Husk også på, at det er resultatet af vores krydser på stemmesedlerne, der har formet politikken og dermed besluttet skæbnen for vores miljø.
Som samfund har vi indtil nu accepteret og finansieret denne udvikling. Men nu er det tid til at sige stop. Det danske Folketing skal tage ansvar og levere de nødvendige ændringer. Hvis ikke, må vi gøre vores stemme gældende ved næste valg.
Danmark er et landbrugsland, og det er en del af vores identitet. Men vi kan ikke længere se os selv i øjnene som nation, hvis vi ikke handler nu. Miljøet lider, og det er på tide, at vi alle står sammen for at beskytte vores skrøbelige vandmiljø. Vi har kun én planet, og vi har pligt til at passe på den.
Det er i øvrigt kun få år siden, at et flertal i Folketinget tillod landbruget at udlede markant mere kvælstof i havmiljøet (Landbrugspakken) . Dengang kom det også frem, at lovpakken byggede på stærkt vildledende og forskønnede beregninger for miljøkonsekvenserne (Gyllegate).
Læs også: En fritløbende Gudenå og en genskabt Randers Fjord! og Vision for Gudenåen og Randers Fjord!
Steen Ulnits skriver:
“Det er de andres skyld”
Den megen debat om det døende eller allerede døde danske havmiljø har for alvor bragt dansk landbrug i defensiven. Trængt op i en krog melder Axelborg ikke overraskende ud, at det også er de andres skyld.
Dels er der den massive forurening fra de øvrige lande langs Østersøen. Vand, der jo passerer op gennem de danske sunde og bælter på dets vej mod Kattegat og Nordsøen. Og dels er der overløbsvand fra mange rensningsanlæg landet over.
Begge dele bruger landbruget nu til at bortforklare den katastrofale situation i de indre danske farvande. Og til at kræver yderligere undersøgelser, som kan trække pinen yderligere ud. Selvransagelse er i den forbindelse et ukendt begreb.
Man har til lejligheden taget de helt store skyklapper på og ignorerer totalt den kendsgerning, at dansk landbrug ifølge Miljøstyrelsen står for 70% af den samlede forurening med kvælstof. I de indre fjordområder endda op mod 100%.
Mens det øvrige danske samfund har brugt millliarder af skattekroner på at nedbringe udledningen af kvælstof og fosfor, har landbruget ligget i dvale de sidste ti år. Det viser DCE’s seneste rapport med al ønskelig tydelighed.
Det samme gør konklusionen fra et internationalt ekspertpanel, hvis opgave var at levere en såkaldt “second opinion” af situationen for det danske vandmiljø. Efterspurgt af netop dansk landbrug, der i ramme alvor troede, at internationale eksperter ville frikende netop landbruget for ansvaret.
Det gjorde de imidlertid ikke. Ekspertpanelets konklusion dokumenterede ikke kun, hvor skidt det står til med vandmiljøet. Og hvor lidt dansk landbrug har gjort for at afhjælpe situationen. Den gjorde det også lysende klart, hvor langt dansk landbrug er fra virkeligheden. Og hvor lidt ansvar for den nuværende situation, man vil påtage sig. De 70% til trods.
Dansk Landbrug har stort set ikke reduceret sin udledning af kvælstof i de forgangne ti år, selv om det nu for alvor presser på med tiden. Inden 2028 skal Danmark ifølge EU’s Vandrammedirektiv have leveret et vandmiljø i “god økologisk tilstand”. Hvilket naturligvis ikke kommer til at ske. Den chance er forspildt.
I stedet valgte dansk landbrug med Venstres Lars Løkke i spidsen at give sig selv en tidlig julegave af de større – i form af Landbrugspakken, der kom til verden i 2016. En gavebod, der tillod landbruget af skrue op for gødningen og den efterfølgende udledning til vandmiljøet. Mod diverse kompenserede, men desværre aldeles virkningsløse tiltag, der skulle ske ad frivillighedens vej.
Derfor har en række grønne danske organisationer senest følt sig nødsaget til at klage til EU-Kommissionen over den manglende danske indsats for vandmiljøet. Den, der nu har resulteret i slimet fedtemøg, brunt badevand, iltsvind og fiskedød.
14. oktober 2023
*