Premiere i brakvand: Gedder, regnbyger og rovfugle

Lørdag den 16. maj 2026.260516 bred peter fightRanders Fjord:Premierefiskeri i Bredningen bød på blæst, klart vand, faldende vandstand, odder, rovfugle og flere brakvandsgedder fanget på den trofaste rød-hvide flue.

Faldende vandstand og sultne brakvandsgedder

Midt i maj skulle man tro, at foråret havde fået ordentligt fat. Men på premieredagen efter brakvandsgedderne i Bredningen var vejret mere som en våd efterårsdag med vindstød, mørke skyer og byger, der hang som tunge gardiner over fjorden.

Og godt det samme, at gedderne har været fredet frem til 15. maj. De fisk fortjener respekt og tid til at sikre næste generation, før vores fluer igen får lov at friste.

Søsatte pontonbåden ved Dronningborg Lystbådhavn sammen med Peter Albertsen, der som altid var klar til at udfordre både gedder og vejrudsigter. Meteorologerne havde ramt dagen ganske præcist. Det blæste friskt fra morgenstunden, og de heftige byger stod nærmest i kø ude over fjorden.

Vandstanden var høj, da vi søsatte. Men mens vi fiskede, faldt vandstanden næsten en halv meter - tidevandet. Og med det klare vand kunne vi de fleste steder tydeligt se både bund, vegetation og de grønne blade af geddekål brede sig under os som undersøiske oaser.

På et nyt forfang sad igen den rød-hvide flue. En favorit, som brakvandsgedderne tilsyneladende også har stor appetit på. Den fik lov at arbejde sig langs sivkanter og hen over vegetationen i rolige tag, mens svømmefødderne holdt os på den rette kurs.

En odder

I et bagvand så jeg pludselig uro i overfladen. Først troede jeg, at endnu en gedde havde vist interesse for fluen. Men snart dukkede hovedet op. En odder. Den betragtede mig kort, næsten nysgerrigt, før den elegant forsvandt igen mellem bølger og siv. Et af de øjeblikke, der gør, at man aldrig helt kan holde sig væk fra naturen.

Lidt senere kom det hug, jeg havde håbet på. En flot gedde kastede sig over fluen med den brutale elegance, som kun gedder mestrer.

Både Peter og jeg brugt svømmefødder, benmuskler og kastearme grundigt. Gedder blev det også til, og flere kontakter undervejs holdt optimismen levende trods vejret.

Ved frokosttid roede vi ind i læ for at spise madpakken. Kaffen dampede i den kolde luft, og en øl smagte næsten højtideligt på sådan en premieredag.

Over rørskoven kredsede en rørhøg, og lidt senere kom dagens måske flotteste syn glidende hen over vandet: en fiskeørn på patrulje over fjorden. Naturen kan stadig levere forestillinger, som ingen streamingtjeneste kommer i nærheden af.

Ved totiden sejlede vi retur. Timing er en undervurderet disciplin i lystfiskeri. Kort efter åbnede himlen sig for alvor, og regnen hamrede ned over fjord som spande fra oven.

Men da var vi på land igen og sad bekvemt i bilen. Trætte i benene, kolde i fingrene og ganske tilfredse. Præcis som en rigtig premieredag efter brakvandsgedder skal være. 

260516 bred bagvand

I bagvandet var der læ, en odder og gedder 

260516 bred gedde fight

En gedde har taget fluen... 

260516 bred gedde flue

 Godt fat med gællegrebet - klar til at frigøre fluen og returnere gedden!

260516 bred bredningen

Rovfiskene i vores fersk- og brakvande er virkelig pressede lige nu. Når det gælder Gudenåen og Randers Fjord burde der være ensartede regler for fiskeriet nedstrøms Tangeværket. Jeg kunne godt tænke mig at se en periode med obligatorisk genudsætning af alle aborrer og gedder, eller måske en begrænsning på fangst, så man kun må tage én gedde under 80 centimeter. Det kunne hjælpe med at beskytte bestanden og sikre, at vi også fremover har vigtige rovfisk i vores vande.

Arrangementer

Tirsdag den 24. november kl. 19.00: Gud fri mig for den natur – oplæg og debat om Gudenåens fremtid - Hvad skal der ske med Gudenåen? Henrik Leth har i mere end 30 år arbejdet for en fritløbende Gudenå. Denne aften fortæller han om sine visioner og om, hvad en fritløbende Gudenå kan betyde for naturen, miljøet og livet i fjorden. - Der bliver naturligvis også god tid til spørgsmål og debat. - Sted: Voruphuset. - Arrangør: Henrik Leth, kommuneforeningen og AOF


Fluebinding i Randers: Kom og vær med til en hyggelig dag med fluebinding, gensidig inspiration og masser af god snak.

📅 Lørdag den 30. januar 2027
🕘 Kl. 09.00 til 17.00
📍 Naturcenter Randers

Tilmelding: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. Alle med interesse for fluebinding er velkomne, uanset erfaring. Arrangør: FFF DK


flyfair2027


Fællesfisketure? Mere på Pontonklubben


Nyt og politik

Nordic Waste

200 nordic waste