Fredag den 15. marts 2024.Djursland, Fjellerup: Mødte flere andre fiskere, men så ikke noget til ørrederne. Forholdene var ellers perfekte med lidt farvet vand, riflet overflade og stigende vandstand.
Fisketur til kysten ved Fjellerup med bådebygger Lars Andersen
Mens jeg køre langs stranden kan jeg nyde det grålige vejr møder Kattegat himlen i en uendelig horisont.
Morgenens første ritual var en traditionel "morgenbasse" og en god rom - en til hvert ben!
Mens vi sad på P-pladsen med vores pontonbåde og grej klargjort, kunne vi vist begge fornemme den spirende spænding, der ledsager enhver fisketur.
Vi var ikke de eneste, der var blevet draget af kystens og drømmenes kald. Flere andre fiskere havde også taget turen til Fjellerup denne morgen.
Forholdene syntes ellers perfekte til fiskeri. Vandet var let farvet, riflet af en mild brise fra sydvest, og tidevandet steg langsomt, hvilket normalt ville have været en opskrift på succes. Men som enhver erfaren fisker ved, er naturen uforudsigelig, og selv de mest perfekte forhold kan nogle gange føre til skuffelse.
Vi fiskede en god kilometer langs kysten og fik præsenteret vores forkellige fluer i forskellige vanddybder.
Undervejs fik vi snakket bl..a. om seneste projekter fra det lille værft.
Selvom vi måtte gå hjem uden nogen trofæer i form af en ørred, var det stadig en dag, der var værd at huske.
Og selvom ingen af os denne gang ikke kunne prale af en stor fangst, vidste vi begge, at vi ville vende tilbage til Fjellerup igen og igen, altid klar til at tage imod det næste eventyr, som havet har at tilbyde med eller uden bonus.
Da jeg kom hjem faldt jeg over følgende overskrift - MINISTEREN FOR DET DØDE HAV ER VÅGNET: INDKALDER TIL FORHANDLINGER OM AKUTPAKKE TIL VANDMILJØET: Nu skal der endelig ske noget. Ja, lad os alle håbe på og presse for at der sker noget!
Årets første rigtige tur: Lars Andersen har haft travlt med pontonbåde og Torqeedo motorer.
Et par vadende fluefiskere frister eventuelle ørreder i området uden for campingpladsen.