danlendenosv

Ulnits.leth

LIVESTREAMING: POLITIK, MILJØ OG FISK!

Fiskebilleder - fisk og fangst

1000_200_x_streamer.jpg

HenrikLethKV21Har besluttet at stille op til 4 år mere i byrådet!

Når lejligheden byder sig besøger jeg Fyn og øens mange fine fiskepladser.

Morgenfiskeri og en lang vej hjem!



2012 - Æbleøen, Mong (Henrik Vedel) og flere forkerte beslutninger
120623_apeloe1
Midsommer med udfordringer.... De forkerte beslutninger fortsatte andendagen på æbleøen. Det blev dog også til fisk og rigtig god morgenstemning!

Morgenfiskeri
Havde sovet godt i mit meget lille telt, der i sammenpakket tilstand fylder det samme som et stort rugbrød. Det er vandtæt og duggen holdes ude.  Modsat havde min makker Mong, der havde satset på at sove under åben himmel stort set ikke lukket, men derimod frosset! Morgenkaffen gjorde selvfølgelig godt og så var det med at komme i gang med det vi var kommet efter, nemlig fiskeriet efter ørreder...

Startede fiskeriet på det meget flotte og spændende rev ved Fyret. Revet er lavvandet og der er en meget kraftig strøm det meste af tiden. Revet rækker flere hundrede meter ud østover er perfekt, når der fiskes fra pontonbåden. Så her en enkelt fin ørred, men var snart omgivet af et par nysgerrige sæler. 

Valgte at sejle ind i roligere vand tættere på land, hvor det blev til tre ørreder og en enklet hornfisk. 

Havde engentlig pakket og satset på at skulle blive på øen indtil søndag, men Mong havde en aftale med kæresten lørdag aften. 

Vejret ændrede sig med flere tunge regnskyer og langt mere vind end der var stillet os i udsigt. Fik dog nydt solopgangen inden det skyerne dækkede for den varmende sol. Snart satte det ind med byger. 

Lang tur forude!
For at være i god tid, besluttede vi at begynde turen retur til Bogense allerede ved ti-tiden. 

Æbelø - lang og ujævn vej til Paradis!



2012 - på Æbleøen med Mong (Henrik Vedel)
120622_apel_oe2
Da vi fredag eftermiddag, efter køkørsel og udpakning i Bogense gik turen den lange vej til Æbelø! 

Sol, svag vind og dønninger...
Sydlig vind giverblæser vandet ud af Kattegat og da samtidig tidevandet var på det laveste søsatte vi pontonbådene i fra P-pladsen ved Camping pladsen i Bogense.

Godt 7 kilometers sejlads skulle ikke betyde noget for et par pontonbåde især når Mong har monteret i 2HK Honda på hækken. Fik hurtigt forbundet bådene og det gik i moderat fart lystigt mod øen, hvor vi havde sat Michael Møller og nogle venner fra Fluesiden.dk i stævne.

Godt ude i det åbne farvand, hvor dønningerne, og nu også vinden kunne mærkes, skulle der tankes! Mong holdt tragten, mens jeg fyldte de dyrbare dråber i tanken på den lille motor, som det skulle vise sig det næste døgn skulle komme på overarbejde! Selvfølgelig skete der et "lille uheld". Mong der havde tøjret sig grej med sejgarn havde i forbindelse med, at skulle finde benzinen smidt sin Hardy stang i vandet. Kun min årvågenhed gjorde, at stadig har stangen. Kun 20 sekunder længere i vandet og vi havde aldrig fundet den dyre stang!

En forkert beslutning!
I stedet for at runde Æbelø på øst siden ved fyret, besluttede vi at sejle øst om. Dette var rigtigt dumt idet det smalle rev der forbinder Æbelø med Fyn, selvfølgelig var mere end tørlagt. En for en måtte vi slæbe bådene over, og godt pakket med proviant og sovegrej er det tunge løft! 

Godt et par timer efter afgangen fra Bogense var vi endelig fremme ved Æbelø.

Nu skulle der fiskes! 

© 2021 - brakvand - CVR 38707108 -Henrik Leth - Skytten 118 - DK8920 Randers
X