I Noret!

Søndag den 11. oktober 2020.201011 stege knud fight

Knud Stangegård fighter en af dagens gedder i Stege Nor.

Møn

Weekend trængsel

Havde egenligt planlagt at vi skulle fiske under den smukke Møns Klint. Vinden var i det rigtige hjørne og alt så godt ud ind til vi nåede frem til parkeringspladsen. 

Selv om vi ankom i god tid, var der biler, tydeligvis tilhørende lystfiskere, på alle pladser. Rigtigt mange var tydeligvis ude at fiske i det gode søndagsvejr. 

Vi kunne selvfølgelig have parkeret i vejkanten og søsat, men valgte at udsætte "klinten" til mandag. Havde vi søsat, var vi selvfølgelig sejlet væk fra området for ikke at genere de vadene lystfiskere, der tydeligvis holdt sig til tæt på parkeingspladsen. 

Efter gedder!

Kørte i stedet til Stege hvor vi søsatte for at fiske efter gedder. 

Ærger mig over, at jeg ikke nåede at fiske i dette spændende område inden det blev promoveret og efterfølgende overfisket. 

I dag var der kun et par enkelte både og lystfiskere på vandet... Gedder er der heller ikke mange tilbage af. 

Fiskede med forskellige fluer over en lang strækning uden at mærke andet end et enkelt hug. Gedden tog fluen og svømmede til siden. Jeg strammede fluelinen så fluen uheldigvis gled ud af geddens mund, uden at den blev kroget. 

Mere heldig var vores vært, den lokale Knud Stangegård. Knud som fiskede med stort set samme flue som jeg og Lars havde på forfanget, krogede og landede tre smukke gedder. 

En stor og lidt dyster regnbyge nærmede sig sidst på dagen og vi besluttede at holde inde. Hjemme ventede en gryde med brunkål!201011 stege stege nor knud

Knud Stangegård bor ved Stege Nord og kende Møns fiskepladser bedre end de fleste. 

201011 Stege Nor Stege

Stege og indløbet til Noret anes i baggrunden. 

201011 Stege Knud Stege 

Søsætning foregår let og smertefrit ved Stege.

 

Lignende artikler:

© 2023 - brakvand.dk - Henrik Leth - Skytten 118 - DK-8920 Randers