På tur ved Nexø

Torsdag den 22. april 2021.210423 bornholm boats beach

Efter flere dage med vinden fra nord, skiftede retningen til nordvest, vel og mærke for fuld styrke.

Sandblæst, fedtemøg og et par ørreder

Inden hjemturen (vi skal gennem Sverige) blev vi alle COVID-19 testet i Nexø. Heldigvis var alle negative og vi var klar til sidste fisketur på klippeøen i denne omgang. 

Vi har ikke været heldige med vejret. Første dage måtte vi fiske med med en kold vind fra nord ("bliv hjemme hos mor"). Så skiftede retningen til vest nordvest, der efter sigende skulle fremme fiskeriet. 

Hvis ikke det havde været for kulingen, der fik sandet til at fyge og de løse pontoner til at lette fra stranden, havde det helt sikkert været en fornøjelse at ligge på vandet og friste ørrederne når de trak ind over revet.

Som nævnt blev det på grund af vinden en kort fornøjelse. 

Fiskeriet

Havde lidt held med en X-streamer fisket på en langsomt synkende line. Kastede fluen ud over nogle pletter med sandbund og lod fluen synke mod bunden. Det var tydeligvis en god taktik... Tror at ørrederne søgte efter tobiser.

Lykkes mig at lande to ørreder og havde også en der ikke blev hængende på fluen, 

Lars Matthiesen havde også en ørred i nettet inden den stod på en aften med god mad og fodbold på skærmen. 

210423 bornholm nexoe

I baggrunden ses Nexø hvor vi inden fisketuren blev Covid-19 testet inden hjemrejsen.

210423 bornholm net trout

Fik kroget og genudsat et par blanke ørreder.

210423 bornholm andersen stranden

Efter blot et par timers fiskeri i den stride fralandsvind pakkede vi sammen.

Lignende artikler:

© 2023 - brakvand.dk - Henrik Leth - Skytten 118 - DK-8920 Randers