Stevns: Gråt og grumset

Tordag den 24. november 2022.221124 stevns troutStevns, Bøgeskoven: Sammen med Lars Andersen og Thomas Sams besøger vi min bror Erik Leth på Stevns. På dagens tur blev til det lidt mindre ørreder...

Lidt mindre ørred og en god fodpadletur

Efter flere dages kraftig vind fra det østlige hjørne er der "rørt godt op" i bugten. Vandet var således temmeligt uklart - sigtbarheden ca. 30 cm. "Jagtfarvet" kaldte vores nu afdøde fælles ven Knud Stangegaard fiskevandet med denne farve....

Thomas lagde sig længst fra land. Lars valgte at fiske lidt længere inde og jeg fiskede tæt på bredden - en god strategi for at fiske så forskelligt vand som muligt. 

Thomas der lå længst fra land lagde ud med turens første ørred. 

Efter frokosten var det min tur. En ørred tog fluen mens jeg langsomt padlede mod land for at komme ind at lade vandet". Selv om jeg absolut intet havde drukket på turen, var det flere gange nødvendigt at finde fodfeste for at lyne jakken op og få løsnet mine waders....

Snart var jeg igen heldig... Igen en mindre ørred...

Padlede og fiskede små to kilometer vest for søsætningspladsen.

På vejen retur lod jeg fluen hænge i vandet godt 20 meter efter båden. Igen var jeg heldig. Ørreden tog fluen og var godt kroget.

Hjemme hos brormand stod den på hygge med tændt brændeovn og god rødvin. 

221124 stevns thomas

Thomas Sams lagde ud med en ørred fanget næste hundrede meter fra bredden.

221124 stevns lars thomas

Fine forhold for søsætning i området ved restaurant Bøgeskoven.

Lignende artikler:

© 2023 - brakvand.dk - Henrik Leth - Skytten 118 - DK-8920 Randers