Torsdag den 16. oktober 2025.
Stevns: Første dag på Stevns bød på sol, selskab og et drømmehug. Mong fangede en fin ørred, mens jeg mistede en kæmpe – men fik en historie for livet.
Drømmehugget på Stevns – og mareridtet der fulgte
Første dag på Stevns begyndte som man kun kan ønske sig det.
Henrik Minor Vedel og jeg havde pakket pontonbådene og sat kursen mod Nordstevns, hvor vi havde indlogeret os hos min bror, Erik Leth, der bor helt tæt på kysten. Et perfekt udgangspunkt for et par dage med fluefiskeri, frisk luft og brakvand i skægget.
Snart stod vi ved vandet.
Vejret viste sig fra sin bedste side, og forventningerne var høje. Mong lagde ud – og allerede kort efter kunne han lande en lille, flot havørred, der havde nydt livet i badekarret lige bag revlen. Et klassisk Stevns-øjeblik: blank fisk, klare bølger og smil på læben. Senere fulgte 4 mere - alle i badekarret!
Jeg selv valgte at satse lidt længere ude. Fiskede fra revlen og udad, hvor strøm og de tværgående bølger arbejdede smukt med fluen. Efter en lille halv times fiskeri skete det, man altid håber på – og kun sjældent oplever: drømmehugget.
Fluen var lige landet 20 meter foran mig. Jeg nåede kun et enkelt indtræk i fluelinen, før hugget kom. Hårdt, tungt, kontant. I første øjeblik fulgte fisken roligt med, men så skiftede tempoet. Linen fløjtede ud gennem øjerne, og baglinen forsvandt ti meter ud i horisonten. Ørreden sprang flere gange – blank, kraftfuld og med den karakteristiske tyngde, der kun kendetegner de store.
Kampen varede en god 20 minutter. Jeg havde fisken tæt på båden, og i det klare vand kunne jeg se den tydeligt mod den lyse bund – en ørred på omkring fire kilo, måske mere. Jeg begyndte at overveje, om den skulle sendes til koldrøgning – eller måske have friheden igen.
Fluelinen var inde gennem topøjet, nettet klar, alt lå til rette for en perfekt landing. Og så skete det, der ikke må ske.
En pludselig kraftig rusk – et slag med halen – og knak!
Fluelinen røg ved loopen.
Et kort sekund stod jeg bare og stirrede ned i vandet, mens den store ørred langsomt forsvandt ud mod dybet igen.
Sådan sluttede min første dag på Stevns.
Med et drømmehug, en mistet kæmpe – og en historie, der vil blive fortalt længe.
Men heldigvis har vi flere dage foran os – og på Stevns ved man aldrig, hvornår næste chance viser sig.
Med vinden på tværs og lette bølger bød dagen på perfekte forhold.
Grund til selvkritik. Hvorfor tjekkede du ikke loopen på fluelinen grundigt?
Fluer og grej varellers forberedt, men ingen kæde (flueline9 er stærkere end det svageste led.
