Kystvejen endnu engang...

Onsdag den 21. oktober 2026. 261021 stevns boat aalegras

Sjælland, Stevns: Tirsdagens friske østlige vind har blæst tonsvis af løst ålegræs op på stranden. Få meter ude var vandet fiskebart og jagtfarvet.

Mellem ålegræs, sten og håb

Tirsdagens friske østenvind havde sat sine tydelige spor langs stranden ved Stevns. Tonsvis af løst ålegræs var blevet blæst ind mod land og lå nu i store bunker langs kysten. Det så voldsomt ud, men blot få meter fra stranden var vandet fiskbart og havde den særlige jagtfarve, som ofte får håbet om en havørred til at vokse.

Efter nogle dage hjemme og en tur på Mariager Fjord var det igen blevet tid til at pakke grejet og sætte kursen mod Sjælland. Dorte var med, og senere stødte min datter Nina til. Det blev til en hyggelig aften med god mad på Restaurant Udsigten, blot nogle få hundrede meter fra min brors hus.

Der er noget særligt ved disse ture. Fiskeriet er ofte det, der sætter retningen, men det er sjældent hele fortællingen. Mødet med familien, et godt måltid og timerne omkring bordet får deres egen plads i erindringen. Fiskestangen kan godt vente, når der er andet, der fortjener opmærksomhed.

I løbet af natten havde vinden drejet mere i sydlig retning. Og i løbet af dagen klarede vandet gradvist op, og de velkendte revler dukkede igen frem. Jeg kunne se de mørke pletter, hvor sten og vegetation tegnede bunden. Små detaljer, som fortæller den erfarne kystfisker, hvor det kan være værd at lægge fluen.

Ved totiden søsatte jeg og begyndte fiskeriet. De næste tre timer blev brugt på at afsøge vandet, læse strømmen og lade fluen arbejde gennem de områder, hvor en havørred kunne tænkes at patruljere.

Men der var stille.

Ingen synlige fisk, ingen forsigtige nap og ingen af de kontante hug, der for en stund får pulsen til at stige. Havørrederne havde tilsyneladende andre planer, og dem havde jeg ingen mulighed for at ændre på.

En lille, sød skrubbe  blev dagens eneste fisk og reddede mig dermed fra en fuldstændig nultur. Den var ikke nogen stor fangst, men den var levende bevis på, at der trods alt var liv derude. 

261021 stevns skrubbe

Længe siden jeg har fanget en skrubbe....

261021 stevns pinky

En variation af min Pinky Pain flue, som jeg troede ville gøre dt godt i det lidt uklare vand. 

VEJLEDNING: VALG AF FLUER!

danica

Det er vigtigt at have de rigtige fluer i æsken.

Uanset om du skal fiske langs kysten og i fjorden, eller om det gælder søernes glubske gedde, elven og åens ørreder og stallinger, er den rigtige flue vigtig.

Ud over at sælge fluer som jeg selv binder, giver jeg gerne gode råd til valget af fluer til dit fiskeri.

Kontakt mig, fortæl om dine fiskeplaner og modtag mine anbefalinger.

Havørred på kysten og i fjorden

rund havørred kyst