Mandag den 3. december 2018.
Bjarne Fries kæmpede for at få denne regnbueørred i nettet. Se filmen.
New Zealand, Waitahanui River
Håbede at vores både ville ankomme mandag og ventede i spænding indtil kl. 14.00. Fik bekræftet at "pakken" er ankommet til Taupo så mon ikke det bliver tirsdag.
Havde brugt formiddagen på lidt skak og snak, men da der 10 minutter fra min datters adresse i Taupo er det fineste fiskevand, lå en tur godt til eftermiddagen og aftenen.
Dagens plan var at fiske på skift til de ørreder vi kunne se.
Det gik også godt til at starte med og snart havde Bjarne landet en ørred. Desværre slog det over i regn og det var så godt som umuligt at spotte de godt kamuflerede ørreder.
Så dog en enkelt ørred, der et par gange tog insekter fra overfladen. Troede det var en ørred på 20 centimeter, men da den tog min nymfe og et par spring kunne jeg se det var en bækørred, næsten dobbelt så lang.
Ved ikke rigtigt om jeg kommer i julestemning, men også her hvor det er højsommer "jules" der i stor stil.
Startede med sol og "sightfishing" vejr og sluttede med gråvejr og regn.
Floden løber smukt og ureguleret i slugten og der er anlagt stier og adgangsveje gennem den meget tætte vegetation. Hvis ikke ville fiskeri være umuligt!
Så en mindre ørred tage føde på overfladen to gange. Præsenterede en Pheasant Tail og i trejdie forsøg var der "gevinst".