Små vildbasser vilde med "Dyret"!

Mandag den 22. juli 2013, Simested Å: Så blev det tid til at nyde den smukke sommeraften ved BombayFly's stykke på den øvre del af åen.

120722 simested

Et par timer i den frodige ådal var ikke det værste sted at tilbringe en meget varm sommeraften. 

Søren Nielsen der snart flytter til det vestjydske område ønskede at pudse formen og det lette grej lidt af.

Simested Å der endnu ikke er klippet, viste sig at stå i fuld flor. Vandet var frisk og klart, men desværre uden klækninger af døgnfluer eller vårfluer, som vi havde håbet på, men ikke rigtigt troet på som følge af varmen.

Enkelte fisk viste sig på overfladen og jeg bandt "Dyret" på det lange forfang. Rena favoritten skulle stå sin prøve i Himmerland. Efter få kast var der bud efter fluen og det gik lystigt. Eneste minus var at der manglede nogle af de lidt større bækørreder som desværre er blevet en sjældenhed. 

Fangede og genudsatte hurtigt seks mindre, men meget smukke rødplette bækørreder. Også Søren mærkede lidt ruskeri fra de små vildbasser. {jcomments on}

 

Lignende artikler:

© 2023 - brakvand.dk - Henrik Leth - Skytten 118 - DK-8920 Randers