Esby til Lushage

Tirsdag den 30. marts 2021.210330 esby mong henrik leth sejler

På vej mod Lushagen var blev der også tid til en snak.... Håbede igen på at vi kunne "hilse" på et par ørreder.

Djursland, Esby - Lushage

Sol, fiskevenner og en filmanbefaling

Sammen med Knud Stangegaard, Henrik Minor Vedel og Leif Christensen.

Efter en hyggelig aften i det lånte sommerhus og ikke mindst en god søvn, var vi klar til endnu en dag.

Allerede fra morgenstunden kunne vi mærke at varmen, og jeg skal love for det blev til en dejlig solrig forårsdag, der gav kulør på hænder og i ansigtet. 

Fiskeriet

Alt var perfekt. Vandtemperaturen lå på godt 8 grader og omkring Lushage, var der også lidt den gode uro i vandet, der fik de store buske af blæretang til at svaje yndefuldt.

Alt var godt, men en ting manglede. Og rigtigt gættet; det var fiskene....

Igen i dag så vi ikke det mindste til ørrederne, og på det dybere vand heller ikke noget til de tidligere så talrige torsk og sej. 

Flere andre stangvingere var på pladsen i løbet af dagen og ingen af dem vi hilste på havde mærket det mindste..

Aften og film

Efter aftensmaden skulle vi på Knuds Stangegaards opfordring se en ny dokumntarfilm om rovdriften på havets ressourcer. 

Jeg har i slutningen af dette indlæg indlejret en trailer og har du Netflix skal jeg på det krftigste anbefale at du ser Seaspiracy, som filmen hedder. 

Kysten omkring danmark bød for blot tre fire årtier siden på noget af det mest produktive fiskeri efter flere arter. Og som I ved er stort set alt kystnært og svømmende i dag borte. Faktisk kan man sige at økosystemet i havet omkring danmark er brudt sammen godt hjulpet af politikere der ikke har været deres ansvar besvist og derfor ikke har handlet. 

Stadig fiskes der intensivt efter den udrydningstruede ål. Stadig gennempløjes bunden af muslingeskrabere og på dybere vand af trawl. Alt bliver ødelagt godt hjulpet af udledningerne af næringsstoffer fra landbrugets store animalste produktion og ineffekltive renseanlæg. 

Foregik de samme ødelæggelser på land ville der sikkert være blæst til demontrationer. Men under vandet som kun de færreste oplever, er ødelæggelserne ikke stillet til offentligt skue. 

Solnedgangen og havudsigten er stadig den samme. 

Se derfor Seaspiracy og sæt også ødelæggelserne in i en dansk sammenhæng.

Ps. Onsdag den 31. marts blev det et par mindre ørreder i Knebel Vig til Henrik Minor Vedel og Knud Stangegaard. Jeg havde opgaver på hjemmekontoret og savnede mit kat :-) 

210330 helgenaes mong knud

På stækningen mellem Esby og Lushage har der for nylig været et eller flere jordskred. 

210330 helgenaes langkaster

 Leif "Langskaster" Christensen  placere fluen i vandkanten og fisker ud mod det dybere vand.

210330 esby langkaster henrik leth

Fik en god snak med Leif Christensen som ankom Esby på samme tid som os. 

300321 esby kort dagens tur

Dagens tur - mange kilometer fint fiskevand blev afsøgt uden vi så det mindste til fisk! Slukkede først da vi kom retur til sommerhuset, så den får i med...

Skal ses!

Seaspiracy er en dokumentar fra 2021 om miljøpåvirkningen af ​​fiskeri instrueret af og med hovedrollen Ali Tabrizi, en britisk filmskaber. Filmen havde premiere på Netflix globalt i marts 2021 og fik øjeblikkelig opmærksomhed i flere lande.