Glenstrup Sø – et trist gensyn

Onsdag den 24. september 2025. 250924 glenstrup algerGlenstrup Sø: Algeopblomstring kvæler søen, livet forsvinder, og kun få små gedder fanges. En ellers smuk efterårsdag endte tung og melankolsk.

Læs også mine historiste artikler om Glenstrup Sø

Grøn og i dårlig tilstand

Det var en smuk og stille efterårsdag, da jeg ankom til Glenstrup Sø. Kulden fra natten hang stadig i luften, og himlen lå klar og blå over vandet. Men synet, der mødte mig, var desværre ikke uventet: et grønt, tykt tæppe af alger dækkede søens overflade som en kvalmende dyne.

Jeg vidste straks, hvad forklaringen var. Der er ingen renseanlæg i oplandet at skyde skylden på – det er de massive mængder gylle og gødning fra markerne og det store opland omkring søen, der hvert år vaskes ud og fodrer algerne. Resultatet er til at se og føle: for blot få år siden stod rankegrøden højt i vandet, svajede med efterårets sidste sollys og skabte et levende miljø under overfladen. I dag er den næsten væk. Algerne lukker for lyset, kvæler planterne og med dem på sigt hele søens liv.

Jeg sejlede langs bredderne, præsenterede fluen igen og igen, men det blev kun til tre små gedder. Fangsten bragte ingen glæde – kun en tung påmindelse om, hvor meget der er gået tabt.

Da jeg pakkede grejet sammen midt på eftermiddagen, føltes stilheden ikke fredfyldt, men tom. Glenstrup Sø, engang et levende, mangfoldigt økosystem, står tilbage som et spejl på en politiske beslutninger og en forvaltning, der i årtier har svigtet naturen.

Og jeg kunne ikke undgå at mærke en dyb melankoli over, at vi ser det ske – og alligevel lader stå til.

250924 glenstrup viber

Viberne i luften og stærene i sivene forbereder sig på rejsen sydpå. 

250924 glenstrup motor

Bemærk hvorledes grønalgerne fylder i den tidligere klarvandede sø som husede en stor bestand af aborrer, gedder, ørreder og bl.a. ål. 

250924 glenstrup gedde

På dagens tur blev tre mindre gedder fristet. 

250924 glenstrup eastend

Var igennem der mere end 5 kilometer lange og dybe sø, der blev dannet under istiden.

250924 glenstrup dagenstur

Som det fremgår er oplandet intensivt dyrket. Næringstoffer som kunstgødning og gylle ender i søen og resultere i algeopblomstring. Senere ender det næringsrige vand i Skalsåen og Hjarbæk Fjord. Om den Grønne Trepart forbedre vandmiljøet vil vise sig. 

SE VIDEO OM SØENS TILSTAND: https://www.facebook.com/share/r/1FmnqQwtk8/

VEJLEDNING: VALG AF FLUER!

danica

Det er vigtigt at have de rigtige fluer i æsken.

Uanset om du skal fiske langs kysten og i fjorden, eller om det gælder søernes glubske gedde, elven og åens ørreder og stallinger, er den rigtige flue vigtig.

Ud over at sælge fluer som jeg selv binder, giver jeg gerne gode råd til valget af fluer til dit fiskeri.

Kontakt mig, fortæl om dine fiskeplaner og modtag mine anbefalinger.