Formiddag i godt vejr!

Lørdag den 13. marts 2021.210313 glenstrup holmgaarde

Ved Holmgårde i den vestlige ende af søen er der etableret P-plads og der er god adgang til foreningsbådende eller til at søsætte pontonbåden. 

Glenstrup Sø 

Først en foreningsopgave - så lidt fiskeri!

Glenstrup Sø er dyb og kold og var det ikke for dagens opgave med foreningsbådene, var turen nok gået til Gudenåen. 

Som eksempel på forholdende i Glenstrup Sø er de nye grønne skud i rørskoven vel 2-3 uger senere fremme end deksempel i Gudenåen eller Dronningborg Bredning. 

Det gav lidt fiskeoptimisme, at jeg mens jeg lænsede foreningsbådende, kunne se store stimer af årgang 2020 skalleyngel i det lave vand-. Og jo - det var skaller, hvilken jeg med sikkerhed konstaterede da jeg fangede et par stykker med øsen for en nærmere besigtigelse. 

Fiskede til at begynde med tæt på rørskoven hvor gedderne samler sig inden årets gydning.

Da der ikke var respons på fluen her, rykkede jeg ud på dybere vand. 

Vandtemperaturen lå lige under fem grader, og da forårets opblomstring af de brune kiselalger ikke er indtråd, var vandet også klart. 

Med min langsomt synkende line kan jeg fiske ned til omkring 4 meter og det var da også på det dybe vand at dagens eneste gedde blev kroget. 

Lidt før middag slog vandet om og der var tydeligvis mere vind og rusk på vej. Nåede dog at få pakket sammen inden det for alvor gik løs.

210313 glenstrup boat bridge

Som bestyrelsesmedlem Hobro havde jeg påtaget mig at øse Gedden og Aborren - foreningens både, der ligger ved bådbroen i Holmgårde. 

210313 glenstrup siv sydsiden

I løbet af maj og i begyndelsen af juni trækker gedderne ind for at gyde i rørskoven. Er man heldig kan opleve akten. Ellers kan man se de store "klaser" af befrugtet gedderogn der er hæftet sivstubbene.

210313 glenstrup gedde

Det blev kun til enkelt gedde der huggede fluen i godt tre meters dybde. Gedderne er endnu ikke trukket ind i nærheden af gydepladserne mellem sivene. 

210313 glenstrup grejSkiftede lidt fluer og fiskede på mellem en halvmeter og fire meter vand. Dybdemåleren er en stor hjælp. 

VEJLEDNING: VALG AF FLUER!

danica

Det er vigtigt at have de rigtige fluer i æsken.

Uanset om du skal fiske langs kysten og i fjorden, eller om det gælder søernes glubske gedde, elven og åens ørreder og stallinger, er den rigtige flue vigtig.

Ud over at sælge fluer som jeg selv binder, giver jeg gerne gode råd til valget af fluer til dit fiskeri.

Kontakt mig, fortæl om dine fiskeplaner og modtag mine anbefalinger.