Flueskift gav fast fisk!

Mandag den 4. maj 2026. 260504 glenstrup grejGlenstrup Sø: Efter en hyggelig familieweekend valgte jeg at fiske i søen, hvor jeg fangede gedder og for første gang havde en sandart på fluen. 

Årets første glenstrup tur 

Efter en dejlig familieweekend med kroophold i Rudbøl stod jeg i et eksistentielt dilemma. Det er maj, og fiskesæsonen er i fuld gang.

Som privilegeret kunne jeg vælge mellem ørredtur til fjorden, geddetur i Gudenåen eller en premieretur til Glenstrup Sø. Valget faldt på søen, et valg der, trods sin banalitet, symboliserer de større beslutninger, vi står over for i livet.

Årets første svaler

Da jeg ankom, blev jeg mødt af forfriskende lyd og liv; for første gang i år så jeg svalerne, der, efter den lange rejse, fangede dansemyg over søens spejl. At se dem svirre kunstfærdigt i luften blev en påmindelse om, hvor vigtigt det er at nyde nuet, mens vi som flest stræber efter større mål.

Lys eller mørk flue og en sandart

Med den rød-hvide flue i vandet begyndte jeg fiskeriet og fangede en håndfuld årgang '24 gedder, de målte 25 -  30 cm lange.

Men det var kun starten; ud over gedderne fik jeg også en sandart på fluen for første gang her i søen – en flot fisk på omkring 40-45 cm. som dog røg af flue (bruger ikke net når jeg fisker gedde).

Sandarten er en interessant og relativ ny fisk, indvandret til søen efter fjernelsen af opstemningen og ålekisten, som nu giver dem frit løb til Skalsåen.

Da jeg havde flere efterfølgere og smånap i den rød/hvide flue, besluttede jeg mig for at skifte til en mørk flue. Hvilket valg! Den mørke flue var som en magnet så jeg også fik hilst på par af de større gedder, som bar tydelige  præg af gydetidens “kælebid”.

Dagen var i øvrigt præget af en frisk vind fra vest, der tilføjede endnu en dimension til fiskeoplevelsen.

Jeg brugte i høj grad svømmefødderne for at holde kursen mens jeg fiskede, hvilket gjorde at jeg senere på dagen kunne mærke benmusklerne som ikke har været brugt et par dage.

260504 glenstrup mod east

Fiskede med vinden i ryggen i vestenden af den ca. 5 kilometer lange sø. 

260504 glenstrup lillegedde

En af flere mindre gedder. Mon ikke det er årgang '24? 

 260504 glenstrup vestenden

Søen i vestenden ved Holgårde hvor jeg søsætter pontonbåden. 

260504 glenstrup blackfly

Et flueskift gav flere faste fisk... 

Hvis du vil vide mere om Glenstrup Sø

Eller om gedde på flue: https://naphans.dk

VEJLEDNING: VALG AF FLUER!

danica

Det er vigtigt at have de rigtige fluer i æsken.

Uanset om du skal fiske langs kysten og i fjorden, eller om det gælder søernes glubske gedde, elven og åens ørreder og stallinger, er den rigtige flue vigtig.

Ud over at sælge fluer som jeg selv binder, giver jeg gerne gode råd til valget af fluer til dit fiskeri.

Kontakt mig, fortæl om dine fiskeplaner og modtag mine anbefalinger.