Onsdag den 18. december 2024.Nymfefiskeri: Efter et bestyrelsesmøde i AOF Midt gik turen til min lille sø. På trods af både frisk vind og småregn blev det til nogle gode timer og lidt fisk!
Nygravede gydebanker
Efter et bestyrelsesmøde i AOF Midt gik turen til min lille sø.
På trods af både frisk vind og småregn blev det til nogle gode timer og lidt fisk!
Jeg startede med at besigtige den lille gydebæk som vi hvert år klargøre ved bl.a. at rive og løsne gydegruset. I bækken kunne jeg med det samme konstatere, at ørrederne har været godt i gang med at sikre fremtidens slægter. Det er altid fascinerende at se naturens cyklus i fuld gang, selv på en grå og kold dag.
Vinterfiskeri
Med vinden og det kolde regnvand i ansigtet kastede jeg min fasanhanenymfe ud i søens rolige vand. Der gik ikke længe, før jeg mærkede det første hug. Det blev til et par smukke stærke regnbueørreder og en lille blank søørred. Alle fisk blev, som sædvanligt, skånsomt genudsat i deres rette element – det giver en særlig tilfredsstillelse at vide, at de fortsat svømmer derude.
Efter små tre timers fiskeri pakkede jeg grejet sammen. Det var en dejlig følelse at komme hjem til Dorte i den varme stue, hvor jeg kunne tø op og dele dagens oplevelser.
Små stunder som disse minder mig om, hvor meget jeg værdsætter naturen og de simple glæder i livet.
Et par ørreder har været igang og mellem stenene ligger der befrugtet rogn.
Nød den milde vinterdag som ud over fisk også bød på isfugl og dværvlappedykker.
På trods af at forældrene med garanti er rødplettede bækørreder og der ikke er adgang til havet, kan man godt smoltificere og blive trind og blank.