En "erstatningstur" der blev til noget særligt!

Mandag den 29. september 2025.250929 milldamm brown trout jpg"Søen": Hedebølgen stoppede fiskeriet på Rena, men ved min lokale sø ventede ørreder, isfugl, dværglappedykker og rørhøns på en stemningsfuld dag.

Ørreder, fugle og fællesskab – en mandag ved søen

Det blev en anderledes sæson på Rena i år. Kaj Kirkeby og Steen Ellemose er faste gæster, når jeg guider på Rena Fiske Camp, og også denne sommer var der booket ture på den skønne elv. Men hedebølgen og de dramatisk høje vandtemperaturer satte en brat stopper for fiskeriet.

Makkerparret – som denne sommer også havde Katrine Kirk med – fik dog et par timer i Glomma, men det blev mest til lidt forsigtigt vadefiskeri.

Som kompensation inviterede jeg dem derfor en mandag eftermiddag ud til min lille sø. Og hvilken god beslutning det viste sig at være.

Ørrederne var i hopla og viste sig jævnligt med elegante "head & tail", og krafige "sugelyde" når de inhalerede insekter fra overfladen.

Vi fik stærke fisk alle sammen, og mellem kastene var der tid til gode samtaler over de medbragte sandwiches og en kold øl.

Oplevelsen blev forstærket af søens små hemmelige gæster. En dværglappedykker lå tæt ved sivkanten og forsvandt som et lille lyn under vandet. Lidt senere kom en isfugl som et blå-glimt langs bredden – et øjeblik så intenst, at vi næsten glemte stængerne. Rørhønsene gakkede gemytligt rundt i søens læside som for at minde os om, at vi var gæster i deres verden.

Hen på aftenen satte en kølig regnbyge ind lidt over klokken seks.

Men ingen beklagede sig – for dagen havde allerede givet alt, hvad vi kunne ønske os. Fisk, fugle og iællesskab.

250929 milldamm kaj kirkeby fight

Kaj Kirkeby får hjeælp af Sten Elemose til et lande en ørred på ca. 3 kilo.  

250929 milldamm henrik leth

 I løbet af få sekunder var hele fluelinen og omkring 10 meter bagline krukke af hjulet. Fiskene er velformede og i god kondition. 

250929 milldam kaj kirkeby

Kaj Kirkeby slapper af efter et par timers fiskeri.  

VEJLEDNING: VALG AF FLUER!

danica

Det er vigtigt at have de rigtige fluer i æsken.

Uanset om du skal fiske langs kysten og i fjorden, eller om det gælder søernes glubske gedde, elven og åens ørreder og stallinger, er den rigtige flue vigtig.

Ud over at sælge fluer som jeg selv binder, giver jeg gerne gode råd til valget af fluer til dit fiskeri.

Kontakt mig, fortæl om dine fiskeplaner og modtag mine anbefalinger.