Våd dag i Puka!

Torsdag den 20. oktober 2016.161020 puka efteraar

Det blev både til gedder, regn og ind i mellem lidt sol der satte "ild" på efterårets farve. 

Blekinge, Pukavik

På dagens tur skulle John og Jonas Furland prøve at fiske fra en Anderson Pontoon. John, der er til motor valgte Motorcadden og nevøen Jonas valgte Speedsteren. 

Vi søsatte fra området i ved den lille havn i Puka - et roligt område med en masse småøer - perfekt til et par nye pontonbådsfiskere....

Gedderne var rimeligt i biddet, og allerede efter få kast tog en skønhed på omkring 90 centimeter min flue! 

Fik guidet og instrueret John og Jonas og havde den glæde, at Jonas allerede i andet kast fangede sin første Østersøgedde.

Fiskede både inde bag de lægivende øer og ude på det åbne... Gedderne var det meste af tiden temmelig i biddet og jeg kunne sidst på dagen tælle til 16 "hold i hånd gedder". Sidst på dagen var det dog slut med bidelysten og det passede fint for mit vedkommende - jeg var også fiskemæt og træt!

Vejret var det meste af dagen temmeligt vådt og vores vadejakkers tæthed blev testet. Min Simms holdt!

161020 puka gedde 

Efter min mening vores skukkeste fisk!

161020 puka jonas furland

Jonas Furland ser godt tilfreds ud med sin første tur i Speedsteren. Efter få timer gik både benarbejde og roning som "Hans i Hans"...

161020 puka john furland motorcad

John Furland er både til pontonbåd og motor. I dag var det første prøvetur i den vanedannende båd!

 

Lignende artikler:

© 2023 - brakvand.dk - Henrik Leth - Skytten 118 - DK-8920 Randers