Slapper dag, kort tur og lidt fisk

Tirsdag den 8. april 2025. Sverige Ystad: Tog en slapper og kom ud over middag for en kort tur. Lars og Mong havde søsat ved det næste rev. Hele holdet fik fisk!

Kan godt mærke, jeg ikke er 70 år mere

I dag har jeg virkelig mærket, hvorfor jeg ikke længere er 70 år gammel. 

Efter morgenmaden stod jeg op med et humør som en gammeldags radio – en let knitring og meget lidt strøm.

Mine unge, virile kammerater, Lars og Mong, derimod, havde allerede fiskedrømme i blikket og et energiniveau, der kunne få en 100 meter løber til at se brugt ud. 

Mens de drømte om store fangster, trak jeg mig tilbage til sofaen med et let suk. 

Først over middag, efter lidt tid på sofaens bløde kærkomne omfavnelse, følte jeg mig endelig frisk nok til at trække i fisketøjet. 

Turen gik til pladsen vest for Ystad, hvor der et rev, der sjældent svigter (modsat min egen fiskefærdighed i de sene formiddagstimer). 

Det gik hurtigt med at få pontonbåden ned fra taget af min Caddy – måske for hurtigt, for jeg er sikker på, at jeg hørte et par knæ knække i processen.

Men kort efter, lå jeg endelig i dønningerne, omfavnet af havet og mine (lidt for) tømte energilager. 

Og så gik der ikke lang tid, før den første blanke ørred lå i nettet og blev sendt ud på en glimrende flyvetur tilbage i vandet. Fem ørreder fra mellem 35 cm og 45 cm kom ind, og jeg kunne lige høre deres små beretninger om skarven, der har været en vedholdende gæst i området. 

To af ørrederne bar nemlig sår efter skarv – en påmindelse om, at denne feinschmeckerfugl er en mester i at fange sit bytte. 

Så her er jeg, med et hjerte fyldt med glæde over fangsten og et knæ, der knirker rigtig meget. Livet er skønt, selvom jeg kan mærke, jeg ikke er 70 år mere – men godt på vej mod de 80 år.

Og næste gang, skal jeg bare huske: Sofaen trækker en smule, men en fisketur er den bedste livseleksir.

Havde held med denne flue som blev fisket dybt, langsomt og med pauser under indtagningen.

Så er der igen fisk i nettet... Vores gode naboer havde en dag med svære fisk. Nordjyden, der for en gangs skyld ikke havde haft fisk i nettet, kunne i stedet se tilbage på en tur med en knækket fluestang.

Morgenmad og Fiskedrømme

Ah, morgenmad – dagens måltid, der sjældent får den respekt, det fortjener.

Mine to husfæller, Lars og Mong, var selvfølgelig ikke længe om at fortære deres morgenmad, som om det var den sidste måltid før dommedag. De ønskede at få maven fyldt og endelig komme ud og fiske. Prioriteter, må jeg sige!

Som om de har en kontinuerlig fiskedrøm, blev bådene søsat fra P-pladsen øst for Svarte – samme sted, vi besøgte forleden. Ja, for variationens skyld skal man ikke tude for meget over, hvor man præsentere fluen. 

Bortset fra Mongs tilbagevendende ritual, hvor han konstant smører sine øjne ind i solcreme (fordi han tydeligvis har haft en meget traumatisk oplevelse med solens lys), så forløb dagen som planlagt. 

Og selvfølgelig, som altid ved sådanne ture, fik både Lars og Mong hurtigt deres fisk. Som om de har et eller andet uskreven abonnement på mængden af fisk, der lige skal bide på krogen. Men godt for dem, for intet skriger "Succes!" som en fisk i nettet. 

Men hey, jeg ser det positivt. Det er altid underholdende at se dem jage efter deres fiskeeventyr, mens jeg nyder den skønne udsigt og tænker over livets store spørgsmål – som: "Hvorfor smører Mong solcreme i øjnene for tredje gang?"

Skarv såret ørred. Når to ud af fem ørreder er skadet efter skarv, og når man ved hvor få fisk der undslipper den dygtige fisker er det ikke svært at forestille sig den sorte fugls indhug i bestanden og så på den svenske sydkyst.

Vadning eller pontonbåd

På turen har jeg indtil nu mødt to vadefiskere, der røg en tur under vandet – glatte sten ved revene er ikke for sjov. Selv nyder jeg turen fra min pontonbåd, hvor jeg sidder tørt og sikkert, kommer nemt rundt og kun har fødderne i det 5-6 grader kolde vand. Med en kold pilsner og varm kaffe ved hånden… livet er dejligt!

Vær forsligtig når du vadefisker!