Onsdag den 8. april 2026.
Sverige, Ystad: Anden dag af ørredjagten ved Ystad bød på sol, få fangster og store forventninger. På billedet Lars Rødvin med han ørred.
Mange kast - få fisk!
I dag var anden dag af vores ørredjagt i de bølgede farvande omkring Ystad, og lad mig bare sige – det var en dag fyldt med sol, dønninger, mange kast og flueskift og få ørreder.
Jeg fiskede igen sammen med Bådbyggeren og Mong, og vi satte kursen mod det populære fiskeområde mellem Ystad og Swarte, hvor vi søsatte pontonbådene.
Det er virkelig et område, som gennem tiderne har givet os mange gode minder – og ørreder!
Mong gjorde det hurtigt klart, at han var i form. Bare ti minutter inde i fiskeriet havde han allerede kroget en ørred, men den slap desværre fri. Ingen panik dog! Han var hurtigt tilbage i gamet og fik nettet en flot nedgænger på omkring 60 cm, hvilket bestemt satte lidt ekstra gang i vores forventninger for dagen.
Selvom vi startede godt, skulle vi desværre konstatere, at dagens fiskeri hurtigt blev mere stille.
Jeg så kun et par stykker, der svømmede nysgerrigt efter fluen, og et par stykker der huggede, men ikke blev hængende.
Rødvin og Langkaster havde søsat nogle kilometer længere vestpå. Også her var ørrederne fraværende eller bare slet ikke i biddet. Rødvin fangede dog en stor han ørred, der end ikke helt var kommet sig over vinterens udfoldelser på gydepladsen.
Men… Igen i morgen vender vi tilbage til Østersøen, stadig med store forhåbninger – vi skal nok finde fiskene næste gang!

Lars Andersen (bådbyggeren) fisker en af revene vest for Ystad.

Mong lagde ud med denne slanke ørred.

Efter en tur på apoteket var der ro på i dobbeltsengen.

Så var det min tur til en tur i "nul-turs buret". I dag sammen med Bådbyggeren og Langkaster.


Gedde på flue - besøg mine sider om geddefiskeri på flue! 


