Lørdag den 11. april 2026.
Sverige, Ystad Kåseberge: Dagen startede med god stemning, men fiskeheldet var heller ikke i dag på vores side. Uventede skader og et par ørreder som flidspræmie.
Finaletur med afbud!
Dagen startede lovende, som de fleste gode fiskedage gør, med Mongs helt perfekte blødkogte æg og smøring af madpakker og øvrige forsyninger, der skulle holde os kørende en lang dag.
Jeg kørte sammen med Mong og Bådbyggeren til Kåseberge. En plads, som Mong er forelsket i. Og med gode minder, forventede vi en dag fyldt med fangst… eller det troede vi.
Da vi ankom, mødte vi den forudsete frisk vind fra øst, som gav lidt bølger på vandet. Bådbyggeren, som vist ikke er den store fan af “gyngeture” i Østersøens dønninger, valgte fornuftigt at vende snuden mod Randers Fjord.
Men Mong og jeg var ikke så lette at stoppe – vi havde besluttet os for at trodse de urolige forhold.
I løbet af dagen fik vi lidt hug, men kun en enkelt mindre blank ørred ville bide på min flue.
Vores venner, Rødvin og Langkaster, tog chancen ved Svarte, som også var blottet for beskyttelse mod vinden. Her fik Langkaster endelig en blank ørred i nettet, men der var også lidt dramatik; Rødvin fik sit forfang i nærkontakt med skruen og endte med at have fluen dybt kroget i tommelfingeren. Det var lidt af et blodbad – som han sagde: “Det er ikke altid let at være fluefisker i frisk vind og bølger”.
Efter udfordringerne og en knækket stang, valgte Langkaster og Rødvin at “sige tak for denne gang”.
Efter en tur hjem i feriehuset for at pakke, blev kursen sat mod Jylland.

Kåseberge - et smukt unikt område hvor glenter og andre flyvende venner lader sig beskue.

Ser tilbage på fem fiskedage med få fangster. Havde ialt fem ørreder i nettet ligesom et par stykker forlod mig inden vi for alvor kom i kontakt.

Havde heldigvis en nødration så jeg kunne nappe en opstrammer.

Langkaster sendte mig et billede af sin ørred - en flidpræmie efter fem dages fiskeri.


Gedde på flue - besøg mine sider om geddefiskeri på flue! 


