Onsdag den 28. november 2018.
Sidst på dagen var der en klækning af kvægmyg som fik nogle enkelte fisk til overfladen.
Lake Taupo og Toringo River
Tirsdag fik jeg besøgt det lokale lægehus. Det var lidt feber og en dårlig hals der drillede. Lidt medicin og en dag under dynen hjalp og onsdag stod den igen på fisketur.
Startede i den nedre del af Tongariro River hvor jeg måtte "nøjes" med at skræmme et par ørreder. Bjarne fik her en fin fisk
Havde fornøjelsen af at have en blank, tyk og stærk ca 3 kilos regnbue på fluen. Ørreden tog fluen da jeg skulle til at foretage et nyt kast. Det blev til et par udløb og en serie luftture, men desværre også et ærgerligt "farvel"... Havde på samme plads endnu en mindre ørred på fluen. Desuden et par hug. En plads der må prøves igen!
Besøgte også nogle andre lokaliteter i den sydlige ende af Lake Taupo hvor vi dog ikke kunne komme til at fiske på grund af den tætte og ufremkommelige vegetation. Satser på et par gode oplevelser her når vi næste gang medbringer pontonbådene.
Sluttede dagen med lidt fiskeri i Tongariro River hvor der er masser af ørreder, men endnu få insekter der kan få dem til at stige til tørfluer.

Området er fyldt med dampende varme kilder.
Catfish er en invasiv og uønsket art i Lake Taupo. Flere lokale og deres børn gør hvad de kan for at holde bestanden nede.
Ved den lille havn mødte vi et par lokale der også fiskede. Som det fremgår er flueæsken fyldt godt op med rognfluer.
Lake Taupo set fra sydsiden.
Mens jeg tirsdag lå på langs med feber og ondt i halsen fik Bjarne organiseret camperen. Bl.a. fik vi lavet ophæng til stængerne.