Min første tur med Steen Ulnits...
Det var på Glenstrup Sø jeg mødte Steen Ulnits . Steen var fisketur sammen med tegneren Finn Ringtved og vi kom i snak mens bådene lå ræling til ræling.
Jeg husker at Steen specielt var interesseret i mine erfaringer med søen bestand af ørreder.
Aftalen blev, at Steen skulle komme til Randers fredag aften, at vi skulle spise og hygge for stå tidligt op lørdag morgen.
I bøger og magasiner som Flugfiske i Norden, havde jeg læst Steens skriverier om spændende fisketure. På forhånd var jeg ikke klar over at Steen var grej-freak, så jeg gjorde store øjne da Hondaen blev tømt for stænger, fiskeveste og ikke mindst fotoudstyr, som vi gode grunde, ikke turde ligge bag i bilen natten over i Randers.
Jeg havde heller ingen anelse om, at Steen bestemt ikke var til morgenfiskeri og meget vanskelig i det hele taget få liv i klokken 03.15 – vi skulle jo gerne være fremme ved søen senest klokken 04.00
Steen Ulnits nyder det gode vejr og de hugvillige aborrer på Glenstrup Sø.
Vi er henne i slutningen af august. Vandtemperaturer er på lavt vand og i overfladen tæt på de 20 grader. Ørrederne skulle findes i springlaget eller i områderne med køligt trykvand eller kildevæld, tæt på land. Morgen fiskeriet er valgt på grund af nattens afkøling af vandet.
Forventninger er store, ikke mindst hos Steen, som tålmodigt har måtte lægge øre til mine beretninger om søens ørreder, der fristende morgensvaler sig over de kølige kildevæld. Om fisk som man skal snige sig ind på, men som er utroligt sky og som sjældent hugger vildt og voldsomt.
Mens det endnu er halvmørkt får vi læsset båden med grej og proviant. Motoren, der ikke hørte til de mindst støjsvage ta’r over. Kursen er sat mod søens østlige ende.
En ørred springer fri af vandet få meter fra land, og mens vi rigger til diskutere vi denne adfærd.
Min teori er, at ørrederne i det varme vand, og ved at opholde sig tæt på bundet er lette ofre for parasitter og at luftturene er et forsøg på frigøre sig ”kravlet”, der med sikkerhed irriterer og klør. Steen modsiger mig ikke..
Vi sniger os langs stranden da vi får øje på en fisk, der står i udløbet af et kildevæld med omkring halvdelen rygfinnen og stor del af halefinnen fri af vandet.
Synet af den flotte fisk får den sidste søvn ud af øjnene på Steen, der som gæst naturligvis have chancen for at præsentere sin flue.
Siddende på hug, lægger Steen et præcist kast så fluen lander godt 30 centimeter fra ørreden, der skal vise sig slet ikke at være i bidehumør. Uden at virke skræmt svømmer fisken stille og roligt ud på dybere vand, uden for rækkevidde.
Uden held fisker vi til endnu et par fisk. Formiddagen slutte med lidt geddefiskeri og et par billeder, hvoraf det ene senere bliver forside foto på Steen Ulnits bog "Kystflue og Put & Take".
Min gamle båd og hjemmelavede fiskevest....
