Om det er godt eller skidt må fremtiden vise...
En lille musling har dramastsik ændret store dele af Gudenåesystemet. På få år har vandremuslingen etableret sig og ædt godt af algerne. Det tidlige uklare og algefyldte vand er historie. Gudenå er i dag en klarvandet å. Ændringerne vil vil få betydning for fisk fauna og vores fiskeri. I artiklen vil jeg gennemgå hvad der er sket og hvad vi kan forvente. 
Billedet som er taget for nogle år siden viser Gudenåen ved indløbet i Tange Sø. Vandet er rimeligt klart, men er stadig påvirket af alger. I dag er vandet fuldkommen fri for alger og bundvegetationen er lang mere alsidig.
Der var en gang...
Steen Ulnits skriver i '96: Tange Sø fungerer idag som vandreservoir for værket - og som storstilet algeproducent og vandvarmer. Søen sørger for, at Gudenåen nedstrøms Tangeværket i hele sommerhalvåret er grumset af alger fra søen - alger, som i sidste ende havner ude i Kattegat, hvor vi i den forgangne sommer har oplevet store iltsvind.
Selv har jeg i diverse fangstrapporter nævnt problemet med algerne. De senere år har jeg tæt fulgt udviklingen og allererede i '98 kunne jeg skrive følgende: Må sige, at Gudenåvandet her var flot klart og at der var store mængder sværmende vårfluer og nogle enkelte majfluer. Ud over geddegrejet riggede vi også en tørfluestang til såfremt en af åens bækørreder skulle vise sig.... (denne strækning af Gudenåen burde kunne holde en større ørredbestand, ligesom der også må være et potentiale for stallinger). I Tange Sø er det algerne der præger vand, fauna og vegetation...
Eller lidt senere: Utroligt som en lille musling, der har evner og appetit til at filtrere Gudenåvandet for alger, på få år kan ændre faunaen. Det før så algefyldte Gudenåvand er i dag spritklart. Stort set overalt kan man se bunden og nyde synet at de mange bundfaste vandplanter, som også hjælper godt med til at forbedre vandkvaliteten. Insektfaunaen er blevet langt mere artrig, selv langt nede i Tange Sø har bundplanterne fået fat, og de før så artsrige dansemyg, har nu fået selskab at forskellige arter døgnfluer og vårfluer. Eneste ulempe, er at den store mængde vandplanter, der får vandstanden til at stige til ulempe for nogle af grundejerne.
Som det fremgår har vandremuslingen etableret sig med lynets hast.
Vandremuslingen - hvad er det for en fætter?
Den fandtes oprindeligt i søerne i det sydøstlige Rusland, men er i dag spredt til Nordamerika, de Britiske Øer, Italien, Spanien, Sverige og Danmark. I Danmark kender man den første gang fra 1843, og den har bredt sig over store dele af Sjælland i årene derefter. I Jylland findes den første gang i Jelssøerne omkring midten af 1980'erne, mens den fra 1990'erne er fundet i Fårup Sø, hvor det nu estimeres, at findes langt over en milliard individer. Siden har vandremuslingen også bredt sig i Gudenå-systemet. På Sjælland findes den nu i blandt andet Bastrup Sø og Furesøen
Muslingen foretrækker ferskvand, men findes også i brakvand, helst ret stille vand.
Den formerer sig hastigt ved, at voksne individer gyder sæd og æg, som så møder hinanden i befrugtningen. Larverne kan svømme rundt i få uger, hvorpå de finder et sted at fæstne sig.
Vandremuslingen er cirka 30-40 mm i længden. Dens skal er næsten trekantet og typisk hvid- og brunstribet.
Invasiv og ikke altid velkommen
Vandremuslingen opfattes i Danmark og andre lande som et skadedyr. Det skyldes, at den fortrænger eller helt udrydder andre muslinger som dammuslingen og malermuslingen ved dels at sætte sig fast oven på disse og blokere for deres fødeindtagelse, dels ved at tage den føde, som disse arter lever af. Også andre dyr, såvel hvirvelløse dyr som visse fiskearter, lider under vandremuslingens indtog pga. mindre tilgængelige fødemængder. Endelig spiser de ikke de giftige blågrønalger, der kan være skadelige for mennesker.
Først i år har jeg observeret vandstjerne og andre lyskrævende vandplanter nede i Tange Sø. For få år siden var der en sigt på ganske få centimeter. 
Også i Bredningen og længere ude i Randers Fjord nyder de mere lyskrævende vandplanter godt af de færre alger!
Fordele og ulemper set med fluefiskerøjne
Hvis vandremuslingen kan holdes så meget i skak, at det ikke går væsentlig ud over bestanden af de fisk der udgør fødegrundlaget for vores rovfisk, primært gedden og aborren, vil det mere klare vand, og den langt mere kraftige og artrige vegetation, med langt større insektrigdom, være positivt. Ingen tvivl om at rovfisk som gedde og aborre får bedre jagtbetingelser og et langt større område, hvor de kan opholde sig det meste af året. Kort sagt skulle der blive plads til flere fisk!
Mere om vandremuslingen
Hvad mener du - hvad har du erfaret? {jcomments on}
