danlendenosv

Kik forbi min opdaterede side om geddefluefiskeri Naphans.dk

Åfiskeri efter stalling, ørred og gedde...

2015 aafiskeri 840 473

Rimter og regnbue

Fredag den 12. juni 2015.

150613 lilleaa 2

Der var en del Danica, men slet ikke i samme omfang som tirsdag aften....

Lilleåen.

Danica

Efter en god valgkamps-eftermiddag på Rådhustorvet i Randers, gik turen til åen. Kunne med det samme se at der var Danica i luften og mens jeg pakkede grejet ud landede der såmænd et par stykker på bilens tag. 

Valgte at gå et godt stykke nedstrøms hvor jeg fandt et godt sted at sidde for at holde øje med åen og nyde fuglesangen. 

Der flød regelmæssigt majfluen ned af åen, men kun få blev inhaleret af en sulten fisk. Der skulle tydeligvis mere gang i "serveringen" for for alvor, at lokke ørrederne til overfladen.

150613 lilleaa 1

Fandt en strækning hvor en flok sultne rimter villigt steg til min tørflue.

Gik langsom optrøms og lige bag et udhængende træ mødte jeg den første seriøse fisk igang med Danica. Grenene forhindrede mig i at præsentere fluen opstrøms. Gik i stedet uden om og opstrøms. Fluen blev kastet med godt "løst" forfang så den kunne drive frit ind under træet... Haps! En flot regnbueørred inhalerede imitiationen! 

Lidt længere optrøms, var der pludselig god aktivitet på en ca. 30 meter lang strækning. Fluen blev præsenteret og haps.... Denne gang var det imidlertid en rimte - en smuk fisk, der hugger og fighter næsten som en stor stalling!

Det blev til lidt flere rimter inden jeg satte kursen videre optrøms, dog uden at møde flere fisk der var vær at kaste til. 

{jcomments on}

Blank overraskelse på Danica

Tirsdag den 9. juni 2015.

150609 lilleaa orred blank

Denne skønhed slubrede uhæmmet danica i sig. 

Lilleåen.

Masser af Danica - mætte fisk!

Da jeg ankom først på aftenen, var der så småt ved at komme gang i vores største døgnflue. Snart var den smukke døgnflue på vandet i gang med æglægning. Snart drev åen med spent spinners - døgnfluerne der efter æglægningen, ligger på overfladen med fingerne spredt og døende.

150609 lilleaa majflue

Klar til aftenhygge ved den lille å.

Bandt en klassiker, en Franch Partridge på forfanget og fandt snart en bækørred at kaste til. Selvfølgelig gik det galt. Jeg var ikke præcis nok i kastet og fluen satte sig fast i kantvegetationen - ørreden holdt op med at ringe.

Fandt dog snart en ny fisk og havde denne gang succes. 

Lidt længere optrøm, kunne jeg skimte en meget agrresiv ørred og jeg listede mig forsigtigt ind på kastehold. Ørreden åd stort set alle de Danica der drev hen over den, og det var mange. 

Fik kastet, og ramte denne gang rigtigt! Min imitation blev inhaleret, og jeg mærkede med det samme, at der var tale om en lidt større fisk. Det blev til et par mindre udløb, nogle hop og rusk inden jeg kunne kane den smukke blanke havørred ned i nettet. 

150609 lilleaa majflue overfladen

Da spinnerfaldet var på sit højeste, var overfladen tæt besat med Emphemera Danica spinners. 

Det blev til endnu et par velnærede bækørreder i mindre størrelse inden ædeaktiviteten stilnede af. Ørrederne var tydeligvis mætte af det overdådige måltid og det samme var jeg; nemlig af en god oplevelse! {jcomments on}

© 2021 - brakvand - CVR 38707108 -Henrik Leth - Skytten 118 - DK8920 Randers