Torsdag den 24. oktober 2024.Djursland, Fjellerup: Perfekte forhold, småt med fisk og en overraskende tissepause på revlen mellem "badekarrene".
En god start
Dagens tur gik til Fjellerup sammen med mine trofaste fiskekammerater, Thomas Sams og bådbygger Lars Andersen.
Vi startede dagen hos Lars, som bød på en varm kop kaffe og en “opstrammer”, af den gode slags!
Efter den energiske start satte vi kursen mod det lokale fiskevand på det nordlige Djursland.
Missionen var igen klar: Vi håbede endnu engang på at finde og friste et par havørreder.
Fluer og mange kast!
Pontonbåde og grej blev hurtigt klargjort og snart kunne fiske i det, vi kærligt kalder “badekarret” - den dybere strømrenden mellem revlerne, hvor bunden er stenet og hvor der er vegetation som blæretang. Det er også her der er fødeemner til eventuelle rovfisk.
Sørgeligt, men ikke uventet, blev de første par timer en øvelse i tålmodighed. Vi fiskede og fiskede uden at se så meget som blot en enkelt ørred.
Pauser og af med vendet
Da jeg følte tissetrang, besluttede jeg at gøre et hurtigt pitstop på revlen. Og mens jeg ordnede mine ærinder, lod jeg fluen hænge bag båden en kastelænge ude
Uden at tænke særligt over rutinerne omkring det vigtige gøremål, slappede jeg af og satte mig i båden for at trække fluelinen ind og foretage endnu et kast.
Og så skete det!
Det var som om havørreden havde ventet på dette helt rette øjeblik. Jeg kunne mærke et bid – en heldig ørred (den blev genudsat) var blevet fristet af mit snedige trick og fluen!
Adrenalinen steg, og jeg gik i infight med ørreden.
I det samme råbte Thomas der lå lidt længere ude: “Jeg har også bid!” Jeg kunne ikke lade være med at grine; det var som om naturen ville have os til at tage livet lidt mere let.
Tænker tilbage på lørdagsturrn efter gedder. Her lod jeg også fluen synke til bunden for at kroge en gedde da jeg strammede op.
Vi fortsatte at fiske i det dejlige, lune efterårsvejr, med en sydvestlig vind og klart vand, der indbød til en tro på mere af det gode. Men desværre!
For selv om vi ikke fangede flere havørreder, blev vi enige om, at der ikke var nogen undskyldninger for ikke at se eller fange flere ørreder.
Tænker vi måske bare skulle opgradere vores fluer til at være mere appetitlige – eller endnu bedre overveje en ekstra “opstrammer” næste gang?
Når alt kommer til alt, er fiskeoplevelsen ikke kun for fangsten, men også for selskabet og de historier, der opstår undervejs. Who knows.
Ørreden kom hurtigt i nettet og retur. Der er ikke mange fisk langs vore kyster og de næste måneder, vil der også mangle ørreder på gydepladserne.
Formiddagsfiskeriet bød på sol. Over middag trak det op med skyer og en lidt mere kølig vind .