Mandag den 20. april 2026. 
Gudenåen og Tangeværket: Når vandet gentagne gange forsvinder fra Gudenåen, er det ikke uheld men praksis; natur, investeringer og tro tørlægges, mens ansvar og handling udebliver.
Hvor mange gange kan noget gentage sig, før det ikke længere er et uheld?
Der er noget næsten teatralsk over det. Som en usynlig hånd, der drejer på en gigantisk vandhane, står Gudenåen igen tilbage med blotlagte sten, tavse stryg og gydebanker, der ligner en forladt byggeplads snarere end et levende økosystem. Endnu en gang er vandstanden faldet dramatisk på baggrund af Tangeværket/ Gudenåcentralen
Naturen på pauseknap
Når vandet forsvinder, forsvinder livet. Insekter, smådyr og fiskeyngel efterlades i små pytter, hvor solen hurtigt gør resten. Gydebanker, som frivillige og myndigheder på at restaurere, tørlægges på få timer.
Det er ikke bare natur, der går tabt – det er investeringer, engagement og håb, der smuldrer mellem fingrene.
Det er svært ikke at få den tanke, at nogen “leger med vandet”. At reguleringen ikke blot er et teknisk spørgsmål, men et spørgsmål om prioritering. For når man gentagne gange lukker for vandet i en grad, der sænker vandstanden med over en meter, er det ikke længere en hændelse. Det er en praksis.
Et mønster, ikke et tilfælde
Det er fristende at kalde det uheld og det vil sikkert også være forklaringen, igen, igen. Men uheld er uforudsigelige. Uheld gentager sig ikke med næsten mekanisk præcision. Når det samme scenarie udspiller sig igen og igen, begynder det at ligne et mønster.
Og mønstre kræver handling.
Store udsving i vandstanden undergraver brinkerne, så sand og jord skrider ud i åen – med yderligere skade på gydebanker, insekter og det samlede økosystem.
Ansvar med tyngde
Som ejer af Gudenåcentralen og driftsansvarlig for NORLYS hviler der et tungt ansvar på skuldrene. Stabil vandføring er ikke en luksus – det er en forudsætning for, at åens økologi kan overleve.
Alligevel ser vi igen og igen, at hensynet til produktion og drift synes at veje tungere end hensynet til naturen. Det klinger hult, når der samtidig tales om ESG, bæredygtighed og grøn profil. For hvad er en miljørapport værd, hvis virkeligheden i ådalen fortæller en helt anden historie?
Tiden er løbet ud
Gudenåen er ikke en teknisk installation. Den er et levende system, formet gennem tusinder af år, fyldt med liv, dynamik og skrøbelig balance. Den kan ikke tåle at blive behandlet som en kontakt, der tændes og slukkes efter behov.
Derfor er det ikke længere nok med justeringer og forklaringer. Der er brug for et opgør med selve måden, vi tænker vandforvaltning på.
En fritløbende Gudenå er ikke en romantisk drøm – det er den eneste løsning, der kan sikre stabilitet, biodiversitet og en fremtid, hvor åen igen kan ånde frit.
NORLYS og bæredygtighed
Når NORLYS har repræsentantskabs møde den 28. april skal beretningen og ESG-rapport behandles. Men rapporten indeholder heller ikke i år et eneste ord om Gudenåcentralens negative indflydelse på livet i Gudenåen.
