Zig, Zag i blæretangen

100829_klaus_kaad

Klaus Kaad med en af morgenens mindre lidt slanke ørreder. Den varme sommer har åbenbart fået fisken på diæt!

Knebel Vig: De varme sommernætter er forbi for denne gang. Da vi kørte fra Randers kl. 04.30 viste termometeret kun 9 grader. Vandtemperaturen er også på vej  i den rigtige retning, hvilken passer ørrederne særdeles godt.

Klaus lagde ud med at fange en ørred på lidt over målet. Lidt efter var det min tur. Følte at fluen blev "suget" eller taget lidt forsigtigt. Efter opstramningen gik det så løs.... Først med et udløb på 15 - 20 meter mod åbent hav. Havde netop fik kontrol over linen da fisken skiftede strategi og med et speed, der flik linen til at pløje sig gennem vandet, satte kursen mod land og de store bede med blæretang. Prøvede at holde, men med et rask udløb røg der godt 20 meter af min flotte røde bagline af hjulet. Padlede med fødderne alt hvad jeg kunne.... Inde mellem blæretanget gik det i zig, zag og jeg kunne ikke fastholde den direkte kontrol med fisken, men på trods af en masse blæretang omkring fluelinen, mærke at den var på. Kom tættere på og fik nettet nettet gjort klar. Pludselig var linen slap. Om det var en stor multe, ørred eller havbars der gav mig denne utrolige fight, fik jeg aldrig at vide.  

100829_blaeretang

Fisken tog turen ind i blæretanget og vandt i denne omgang.

Havde i øvrigt kontakt til fem mindre ørreder og sluttede dagen med at samle et par kilo lækre blåmuslinger. 

{jcomments on}

Fornæs: Marsvin i klapafstand fra Outlaw'en

100820_fornaes

Nød en dejlig formiddag, hvor jeg var tæt på marsvin og den fantastiske bund som man finder ved bl.a. Fornæs. Specielt når jeg fisker fra pontonbåden er der frit syn til alle herlighederne!

Skulle køre fruen på job og var ikke fremme før en godt syv, hvilken ikke er optimalt på denne årstid hvor jeg foretrækker at fiskeriet i timen inden solen står op.....

Vandet stor næsten stille, men skulle snart få fart på i nordgående retning. Da der for alvor kom gang i vandet, var det smukt at se hvorledes blæretang og anden vegetation dansende svajer sig over den stenede bund. I det det meget klare vand, kunne jeg også se adskillige fiskestimer med ca 3 - 5 centimeter lange fisk. Havde håbet på at møde en af de større ørreder, lidt multer og måske en makrel, som der regelmæssigt fanges i området det meste af sommeren - men desværre!

Fangstmæssigt blev det imidlertid kun til et par smånap (hornfisk) og en enkelt ørred, der måtte en tur ind og vende. Oplevede desuden et par marsvin der roterede omring Outlaw'en i klapafstand på ikke mere end godt halvanden meter vand.

{jcomments on}

© 2023 - brakvand.dk - Henrik Leth - Skytten 130 - DK-8920 Randers