Ertebølle deja-vu 2010

100411_aerteboelle

Ertebølle - et spændende område i Limfjorden

Ikke kun stenalder!

Besøgte sammen med Søren Nielsen en af mine gamle favoritpladser i den mægtige og ikke særligt overrendte Limfjord.

Modsat tidligere - det er nok 10-12 år siden jeg var her sidst - havde vi denne gang søsat pontonbådene og for første gang kunne jeg for alvor udforske pladsen der tidligere har givet en del pæne ørreder og rigtigt mange hornfisk og sikkert også har forsynet stenalderfamilierne med vigtig sund og proterinrig  føde.

Ertebølle revet!

Har tidlige undret mig over, at der altid var udsigt til en springende sensommerørred godt hundrede meter ude for P-pladsen. Da vi denne gang havde pontonbådene med, måtte dette undersøges. Lod mig med vinden drive ud af og blev temmeligt overrasket, da jeg kom over en smule dybt vand og derefter kunne fiske og sejle mere end hundrede meter ud over et prægtigt stenrev, der visse steder gav mig mulighed for at have bundkontakt med svømmefødderne. 

Havde et enkelt tilbud og så i øvrigt ikke noget til ørrederne. Snakkede også med et par Løgstør dykkere der kunne fortælle de havde observeret store stimer småfisk og en enkelt hummer på stenrevet. 

Så i øvrigt en der satte garn for tæt på land, hvilken der også i dette område er tradition for. 

Målte det lidt uklare vand til 5 grader, og kan se at denne strækning af Limfjorden kan nås fra Skytten på lidt under en time. 

{jcomments on}

Lignende artikler:

© 2023 - brakvand.dk - Henrik Leth - Skytten 118 - DK-8920 Randers