Ørred på revet!

Søndag den 18. april 2021.210418 bornholm seatrout

Efter nogle timers fiskeri fik jeg denne mindre men smukke ørred i nettet.

Bornholm 

Lokal snak, blank og en nedgænger

På dagens tur havde vi fordelt os på nogle forskellige pladser. Vinden er fortsat i det nordøstlige hjørne så vi må holde os på øens og sydlige side. 

Da vi ankom mødte vi en af de lokale og meget ivrige lystfiskere. Morten som han hedder fortalte, at han fiskede næsten hver eneste dag og at han var aktiv i arbejdet med at overvåge og beskytte ørredbestanden. Morten var lidt bekymret for bestanden. I 2018 udtørrede en stor del af øens 28 ørredførende vandløb. Sidst i 2020 manglede der også vand og en del af de små gydevandløb var ikke tilgængelig for ørrederne. Morten var spændt på sommerens elfiskeri. Hvordan ser det ud med ynglen...?

Endelig fisk!

Valgte i dag at droppe motoren til fordel for lidt ro motion. Helbredet skal også plejes jeg skal også være i form til sommerens rena tur.

Vandet var en anelse farvet på den gode måde.

Havde medbragt en #7 stang med en langsomt synkende line og en #6 med flydeline.

Efter et par timer blev en blank ørred fristet af min streamer. Dejligt at mærke hugget og nyde den efterfølgende fight.

Havde senere endnu et par tilbud og sandelig også en lidt mørk nedgænger på fluen.

Fiskede det meste af dagen sammen med Lars Andersen, der også havde valgt årerne frem for motoren.

Storørred i luften

Henrik, Henrik, råbte Lars!  Jeg vendte mig øjeblikkeligt. Lars havde bid. Så en stor ørred, nok omkring de 4 kilo springe fri af vandet. Kunne se at Lars havde travlt med at rulle løslinen på hjulet, og at ørreden i næste øjeblik ikke længere havde fat i fluen. Ærgeligt for Lars. Håber han er mere heldig på mandagsturen. 

Ellers var det srasomt med ørreder. Knud Stangegaard fangede to og Lars Matthiesen en enkelt. Alle ørreder blev genudsat i god stand.

210418 bornholm lars cigar

Efter at have misten en flot stor havørred er det tid til lidt reflektion!

210418 bornholm kysten

På strækningen var der flere rev og spændende "badekar".

210418 bornholm flueholder

Fik testet min nye magnetiske flueholder. De magnetiske kugler er "støbt" fast på magnetbåndet. I forhold til en flad magnet, sikre kuglerne at der luft omkring fluerne - risikoen for rust minimeres. Holder også fint tørfluer og små nymfer.